Jonah Hex (2/6)

:: Anmeldelse ::

Jeg blev faktisk meget positivt overrasket i starten. Forventningerne var absolut ikke særlig høje, efter den meget kedelige modtagelse af filmen, da den oprindeligt kom ud i biografen rundt omkring i verden. Men visuelt og stilistisk, er den faktisk meget særpræget med den helt rigtige “graphic novel turned movie”-indgangsvinkel. Og historien er i og for sig også spændende, men hold fast, hvor skal der fortælles meget på kort tid. Vi skal have hele baggrundshistorien – som jeg meget gerne havde set mere til – og forklaret hvordan situationen er lige pt., hvorefter vi kan komme i gang med selve plottet for denne film. Det er ikke kedeligt, men det er desværre meget rodet.

Som en der ikke har noget forhold til historien og karakteren Jonah Hex på forhånd, så synes jeg Josh Brolin er utrolig rå og charmerende på den helt rigtige måde. Desværre har man til gengæld valgt slet ikke at udnytte Megan Fox til andet end regulært “eye candy”. Det er virkelig minimalt, hvad hun får lov til at bidrage med, og kun i meget få one-liners kan hun levere lidt kant. Det er surt, når man har set hende være knivskarp i ‘Jennifer’s Body’ (2009), hvor hun formåede at bære en film – uanset hvad man så ellers synes om den film som helhed. John Malkovich er dog lyspunktet her i Jonah Hex, som en af de mere skæve karakterer, der også får en del skærmtid, da han trods alt er den store skurk. Han er – som altid – i helt rette element, som meget særpræget individ, der lever efter sine helt egne regler og normer. Men også Michael Fassbender (300, Eden Lake, Inglourious Basterds) leverer endnu en lækker præstation, som håndlangeren Burke, der på alle måder er skruppelløs og derfor også fantastisk underholdende.

Det skorter altså ikke på kvalitet fra castet, men alligevel hænger filmen som helhed bare ikke særlig godt sammen. Det bliver meget rodet, og alt for meget skal fortælles, så man sjældent kan fordybe sig bare en smule i de forskellige elementer af historien, som trods alt er ret tunge og intense. Instruktør Jimmy Hayward er da heller ikke synderlig bevandret i instruktørrollen og har kun lavet ‘Horton og støvfolket hvem’ (2008) før denne film, hvilket jo må siges at være i en noget anden boldgade. Underholdingsværdien er udmærket, men filmen er glemt straks rulleteksterne går i gang, og det er trods alt ikke videre imponerende.

Fakta