Insidious Chapter 3 er nu droppet i de danske biografer. Den skulle ellers have haft premiere den 6. august 2015, men nu har UIP valgt at fjerne den helt fra dansk biografdistribution.

Filmen spiller i øjeblikket i de amerikanske biografer, hvor den klarer sig OK, men heller ikke mere end det. Den har pt. en rating på 6.9 på IMDb, hvilket er ganske godt, så det er lidt overraskende. Hvis man skal sammenligne med de to første film, så er der dog ingen tvivl om, at den tredje film ligger i bunden ift. økonomi:

Insidious indspillede i USA for $54 millioner med et produktionsbudget på $1.5 millioner
Insidious Chapter 2 indspillede i USA for $83.5 millioner med et produktionsbudget på $5 millioner
Insidious Chapter 3 har pt. indspillet for $39.5 millioner i USA med et ukendt produktionsbudget

I det 3 kapitel af gyserfilmserien får vi forhistorien til de to første film, så man skulle tro, at folk gerne ville have lidt mere indblik i historien. Men det lader det så ikke til, at flertallet har været interesseret i…

Nadja "HorrorDiva" Houmøller