To store navne inden for horrorfilmmusikken besøger CPH PIX den 14. april 2014 i Amager Bio.

Det italienske prog-rockband Goblin har siden midt 70’erne revolutioneret horrormusikken med filmmusik til film af Dario Argento og George A. Romero. Nu spiller de for første gang nogensinde i København med deres oprindelige frontmand, Claudio Simonetti.

Jozef van Wissem har krydset fra avantgarderocken over i filmens verden med sin Cannes-prisvindende filmmusik til Jim Jarmuschs nye vampyrfilm Only Lovers Left Alive.

Der vil efter dobbeltkoncerten være efterfest på Beta, hvor Argentos kultklassiker ‘Suspiria’ bliver vist i baggrunden.

Mandag 14. april 2014 i Amager Bio.
Billet: 275 kr + gebyr (KØB)

 

Claudio Simonetti & Dario Argento

Claudio Simonetti & Dario Argento

GOBLIN

Rocken revolutionerede gyserlyden
Det italienske band Goblin har haft afgørende betydning for lyden af horrorfilm siden de tidlige 70’ere, hvor de revolutionerede de italienske gyserfilm med deres progressive rock. De har lavet musik til film som ‘Profondo Rosso’, (1975), ‘Suspiria’ (’77), og ‘Tenebre’ (’82).

En instruktør som Dario Argento skaber i ‘Suspiria’ en nervepirrende stemning ved brugen af dirrende primærfarver og Goblins psykedeliske toner. Året efter skrev Goblin scoret til det europæiske cut af George A. Romeros ‘Dawn of the Dead’ 1978, også kendt som ‘Zombi’.

Denne aften præsenterer Claudio Simonettis Goblin hele spektret af bandets symfoniske og analogt-elektroniske horrorlyd med de kendte temaer fra alle de nævnte horror-kultklassikere.

 

JOZEF VAN WISSEM

Jozef van Wissem

Jozef van Wissem

Den New York-baserede komponist og lutenist Jozef van Wissem har i de seneste år udgivet plader med sin ligesindede, kongen over amerikanske indiefilm og i øvrigt guitarist Jim Jarmusch. Wissem har i forlængelse heraf skrevet scoret til Jarmuschs film fra 2013, den tragiske kærlighedshistorie ‘Only Lovers Left Alive‘ med Tilda Swinton i hovedrollen som vampyr-førsteelskerinde. Filmmusikken blev kåret som årets bedste på Cannes-filmfestivalen sidste sommer.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg