Hvem sagde, at gyserfilm ikke kan klare sig i de danske biografer? Nattens Dæmoner 2 viser, at det ikke altid holder stik!

Nattens Dæmoner 2 har solgt over 68.000 danske billetter i juni 2016, hvor den James Wan-instruerede film også havde premiere, og det sender den ind på en flot 4.plads og imponerende 25. plads for 1. halvår af 2016.

Billetsalg i de danske biografer i juni 2016

Hvad der er endnu mere imponerende er, at den første Nattens Dæmoner “kun” solgte 55.000 billetter i alt, så man kunne mistænke, at filmens omtale som en af de mest uhyggelige gyserfilm har gjort, at flere er gået i biografen for at se efterfølgeren.

Nu håber vi bare, at en anden gyserfilm, som James Wan har produceret, nemlig Lights Out, der har premiere den 21. juli, også klarer sig flot.

Der er ingen tvivl om, at hans navn efterhånden kan sælge nogle billetter, men Lights Out er instrueret af svenske David Sandberg, der også har lavet kortfilmen af samme navn, som Lights Out er baseret på.

Vi krydser fingre for flere gyserfilm i de danske biografer!