HBO og ‘True Blood’-skaberen Allan Ball er i gang med at stykke en film sammen, som Ball selv vil instruere. Det er samme koncept, som med HBO’s ‘Sex in the City’ og ‘Entourage’, som nu vil ske for ‘True Blood’, som er kanalens helt store succes.

Der er endnu ingen dato for filmen, men de har planer om at gøre det hurtigst muligt, mens serien er på sit højeste.

‘True Blood’ har lige vist sidste afsnit af sæson 3 i USA, og det forventes først at sæson 4 starter op i USA igen i sommeren 2011. Herhjemme er det indtil videre kun Canal+, der viser sæson 3, som har følgende plot:

Da vi vender tilbage til Bon Temps, er byens indbyggere fortsat rystede efter at have været troldbundede af Maenaden. Sookie leder desperat efter sin vampyrkæreste Bill, som forsvandt i slutningen af sæson 2. Samtidig møder Bon Temps-beboerne alvorlige trusler, hvilket får deres tidligere problemer til at blegne.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg