”The Canyon” er en ny independent horrorfilm, som rammer de amerikanske biografer til oktober, men den første trailer er nu frigivet og kan ses herunder. Filmen har festival premiere allerede næste måned i Montreal på Fantasia Film Festival.

Historien omhandler det nygifte par, Nick og Lori, der beslutter sig for at tage til Grand Canyon på bryllupsrejse. De skal dog bruge en guide for at kunne tage på deres drømmetur, og her kommer den karismatiske og mystiske guide, Henry, ind i billedet. Desværre er bryllupsrejsen knap begyndt, før tingene går helt skævt, og det bliver en regulær overlevelsestur.

Det er Richard Harrah’s feature film debut og hovedrollerne spilles af Yvonne Strahovski, Will Patton og Eion Bailey.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.