:: Anmeldelse ::

Found-footage genren er efterhånden ved at blive en lidt udvandet genre, da alle med et kamera kan kaste sig over den – og det gør rigtig mange også (med særdeles blandede resultater). Men Afflicted skiller sig ud ved at flette superkræfter og vampyrer sammen med found-footage. Og det fungerer altså! Derudover er der en reel og velbegrundet historie, der forklarer årsagen til, at alt bliver filmet.

Vi lægger ganske roligt ud med at få præsenteret vores hovedpersoner (som også er filmens instruktører og manuskriptforfattere), og det er virkelig et venskab, man kan forstå og relatere til. Nok fordi de er venner i virkeligheden, og de bruger rigtige venner og familie i filmen. Hele deres dynamik og humor giver filmen en virkelig god start, som gør det nemt at skabe interesse for historien og sympati for karaktererne.

Men halvvejs gennem filmen, går det desværre ned ad bakke. Alt det der virkede naturligt og ægte, begynder at virke mere forceret, og historien lider hurtigt under det. Det er rigtig ærgerligt, for Afflicted startede på en klokkeklar og solid 5 splatter-vurdering, men roder rundt omkring de 3 splatter mod slutningen og ender altså med samlet 4 splatter. Og det er altså udelukkende pga. dumme fodfejl, som især gælder dårligt skrevet passager i sidste halvdel af manuskriptet. I virkeligheden skulle filmen nok bare have varet 15-20 minutter mindre, og så havde vi haft en meget bedre film. Alligevel kan Afflicted varmt anbefales for den meget stærke start, så se den endelig, hvis du på nogen måde kan nå det til dette års CPH PIX.

Afflicted har allerede vundet 5 priser ved diverse festivaler, så det beviser også, at den leverer noget originalt, som publikum kan lide. Den blev filmet for nogle hundrede tusinde dollars i 2010, hvilket er ganske imponerende, når man ser de effekter, de har fået ud af det budget. De prøvede så – helt tilfældigt – at sælge filmen til distribution samme weekend, som Chronicle kom ud i biograferne. Og da de to film har mange fælles træk, valgte de at tage nogle scener ud, der mindede for meget om scener fra Chronicle. Det skal siges, at instruktørerne er inspireret af [ REC ], og ikke Chronicle der kom som et overraskende sleeper-hit.

Vi glæder os til at se, hvad det canadiske makkerpar Derek Lee og Clif Prowse finder på næste gang. Dette er deres første spillefilm (de har kun lavet kortfilm før), så næste gang de får chancen, bliver det forhåbentlig en mere helstøbt film, der kommer i mål.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX ’14
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Derek Lee, Clif Prowse
Medvirkende: Clif Prowse, Derek Lee, Michael Gill m.fl.

Om forfatteren

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.