:: Anmeldelse ::

Sjældent har jeg oplevet en horror-film, der har så svag en historie og så mange plothuller. Helt basalt er der bare ting, der ikke hænger sammen. Vi ser indledningsvist en pige blive udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, og alle er tydeligvis bekymret for hende, men vi hører aldrig noget om, hvad problemet har været. Og helt ærlig, er der SÅ meget fokus på, at hun har været indlagt, så må vi også lige få lidt mere kød på historien.

Vi følger en gruppe “venner” der skal på camping sammen, men det lader til, at de fleste ikke kan udstå hinanden, så man har lidt svært ved at forstå, hvorfor de vil ud i skoven sammen. Vores skurk ude i skoven virker også som et værre tågehorn. Han er egentlig klog nok, men alligevel handler han dybt modstridende. Og nej, tro ikke på coveret, der angiver, at denne Hunter Isth er værre end Jason Vorhees! Der er overhovedet intet tilnærmelsesvis sandt ved dette. Til gengæld må jeg indrømme, at skuespilleren i denne rolle leverer en helt fin præstation. Og det siger ikke så lidt, da omtrent halvdelen af castet er virkelig frygteligt, mens den anden halvdel faktisk leverer meget solide præstationer. Den mest dominerende rolle er nok Jenn, som er pigen, vi følger fra starten, da hun bliver udskrevet fra hospitalet. Hun spilles af Jen Dance og er virkelig en ulykke at følge.

Clint Howard, som nærmest er en ikonisk skuespiller (han har bl.a. vundet MTV Movie Awards “Lifetime Achievement” prisen i 1998), laver en lille bitte gæsterolle i starten af filmen, som lægen der udskriver Jenn. Det er uden tvivl højdepunktet i hele filmen, at se ham på skærmen.

Men hvis castet er et værre misk mask, så er manuskriptet decideret frygteligt. Hvis manuskriptet alene skulle bedømmes, så ville vi kun lige kunne svinge os op på én splat. MAX! Man kan naturligvis begynde at undre sig over, om det måske er en instruktør, editor eller producer, der har smadret et OK manuskript, men næ nej, den undskyldning kan vi ikke engang rulle hen over dette makværk. Det er nemlig samme mand, Jason Christopher, der står bag både manuskript, produktion, klipning og instruktion. Og det behøver han faktisk ikke gøre en gang til. Måske han kan udfylde en eller to af disse funktioner godt, men samlet set er det noget værre rod. Den eneste grund til at vi lander på de 2 splatter, er fordi at halvdelen af skuespillerne leverer ganske fine præstationer.

TRIVIA

Filmen udkommer i biografen i USA den 26. februar 2013. Vi ønsker held og lykke herfra… der bliver helt sikkert brug for det!

Fakta

(Originaltitel: Down the Road)

DVD/Blu-ray: 22-01-2013
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Jason Christopher
Medv.: Jen Dance, Shaun Paul Costello, Chelsey Garner, Matthew Nadu, Nikki Bell, Chris Ready, Brian Gallagher, David J. Bonner m.fl.
Land: USA, 2013

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg