:: Anmeldelse ::

Med ‘The Entitled’ får vi noget så dejligt, som en intelligent thriller med gode elementer af uhygge. Der er kun lige en enkelt scene, hvor jeg synes, der bruges for meget tid på indirekte at forklare hele plottet for publikum. Det er lidt for søgt og trækker lige pusten ud af de spændingselementer, der ellers er linet op frem til dette punkt. Det er dog kun et lille minus i en ellers virkelig god produktion.

Det hele er da også bundet op med et elegant manuskript (i øvrigt skrevet af William Morrissey, der ikke har lavet så frygtelig meget tidligere) og et super cast, der kun kan betegnes som et perfekt match til plottet.

Kevin Zegers (‘Frozen’ og ‘Transamerica’) er virkelig i sit es som vores hovedperson. Han spiller utroligt intelligent på en måde, som gør, at man aldrig helt ved, hvor pokker man har ham henne. Han er en rigtig “god dreng”, der er sød og pæn, men samtidig ved man også, at der lurer noget under overfladen. Derudover kommer man heller ikke uden om at fremhæve Ray Liotta (‘Goodfellas’), Victor Garber (‘Argo’ og ‘Titanic’) og Stephen McHattie (‘A History of Violence’), der er et helt fantastisk dynamisk trekløver.

Instruktøren, Aaron Woodley, har ikke lavet mange spillefilm, men har til gengæld lavet en del kortfilm og ikke mindst en god bunke afsnit af TV serier, så han er ikke ligefrem uerfaren. Der er da også en meget stilsikker hånd over hele filmen, så mon ikke vi kommer til at se mere fra Woodley. Især spændingsmomenterne er meget stærke, og fungerer virkelig godt.

‘The Entitled’ er en solid thriller, der egner sig fint til en fredag aften i hjemmebiografen.

Fakta

(Originaltitel: The Entitled)

DVD/Blu-ray: 22-01-2013
Genre: Thriller
Instr.: Aaron Woodley 
Medv.: Kevin Zegers, Victor Garber, Ray Liotta, Laura Vandervoort, Devon Bostick, Dustin Milligan, Stephen McHattie m.fl.
Land: Canada, 2011

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg