:: Anmeldelse ::

Så blev det tid til endnu en omgang hævn, hvor vi i den grad følger både forbrydelsen og hævnen. Historien er ikke noget videre intelligent, men den danner egentlig også bare rammen for, at vi kan få en masse uhyrligheder at se – lidt som ‘Hostel’ filmene, hvor vi bare lige skal sætte scenen, og derefter er det gerningerne, det handler om.

Hovedrollen spilles denne gang af Jemma Dallender, der er et ret uskrevet blad. Desværre er hun altså ikke mere end lige okay, men det skyldes især manuskriptet. Karakteren er faktisk en smule kedelig, og hun mangler både sødme i starten og styrke mod slutningen. Det lyder jo meget dårligt, men det er reelt kun et udtryk for, at vi håbede på mere. Der er efterhånden mange stærke kvinderoller – Ellen Ripley fra ‘Alien” filmene og Sarah Connor fra ‘Terminator’ er to super ikoniske eksempler på denne type karakterer – og her er det bare en meget tam “stærk kvinde”.

Så er nogle af skurkene faktisk mere spændende at se, da de er så gennemført skurke-agtige, men ikke uden at man også får et indblik i deres baggrund og – afledt deraf – deres personlighed. Misforstå mig ikke, det er jo ikke sådan, at man ligefrem har sympati med dem. De er bare mere interessante end vores kvindelige hovedrolle.

Desværre lider filmen – ligesom sin forgænger – af, at man skal igennem 1 times lidelser for hovedpersonen, mens hævn-delen kun varer ca. ½ time. Og helt ærligt, så er selve pinselsscenerne ret intense, langvarige og brutale, mens hævnscenerne er alt for tamme og kortvarige. Man sidder nærmest og skriger til skærmen “Nej, du skal sgu da ikke slå ham ihjel allerede, han skal da lide først!” for det er ligesom præmissen i disse film; At vi får lov til at udleve vores indre svinehund på helt legale præmisser, da der skabes de ledeste karakterer, som man med god samvittighed kan ønske ondt.  Og den del lykkes, men det halter med udførslen af disse gerninger.

Men alt i alt en ganske underholdende film – på den lede måde.

Fakta

DVD-premiere: 19-11-2013
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Steven R. Monroe
Medvirkende: Jemma Dallende, Joe Absolom, Yavor Baharov, Aleksandar Aleksiev, Mary Stockley m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg