:: Anmeldelse ::

En film der er skrevet, produceret, filmet og instrueret af to brødre (Howard og Jonathan Ford deler eller samarbejder om alle disse funktioner) må enten være et passioneret projekt af den anden verden, som bare sparker røv… Eller være så møgdårlig, at de ikke kunne få andre til at lægge penge på bordet til at få den produceret. Og lad det straks være sagt, at der faktisk er rigtig høj produktionsværdi i denne film. Det ser lækkert ud og virker fra starten lidt kitsch, men det kan jo absolut sagtens være en force, så intet ondt om det.

Desværre er det ikke intentionelt kitsch, men bare VIRKELIG dårligt udført! Det er en low-budget zombie-film med fine billeder, men en klar B-film feeling og -kvalitet. Havde det bare været bevidst, så kunne det blive en sjov og skæv film, men nej… De ekstremt dårligt leverede replikker (som også er uendelig ringe skrevet) kan bare ikke gøre andet en hive filmen helt ned på et folkeskoleprojekt-niveau.

Hvis jeg skal være fair, så er det reelt ikke lige til at sige, hvor den største fejl ligger: Er det skuespillet, som er uendeligt ringe? Er det manuskriptet, der er bygget sammen af klichéer og alligevel tørt, sløvt og kedeligt? Lad os slå fast med det samme, at det ikke er fordi, der flyver replikker af sted i denne film. Faktisk siges meget få ord i de første 20 minutter, men det kræver selvfølgelig også sin skuespiller at være dårlig, uden overhovedet at sige noget. Men man kunne mistænke, at de er de to instruktørbrødre, der bare ikke har meget mere at byde på.

Men ret skal være ret, der er flere biroller (både zombier og “almindelige” mennesker), der leverer OK præstationer. Desværre er deres skærmtid bare meget kort, så det kan ikke opveje meget.

Hvis du står i udlejningsbiksen og overvejer denne film, så kan vi kun sige: ”Lad være”…

Fakta

(Originaltitel: The Dead)

DVD: 20-03-2011
Genre: Horror
Instr.: Howard J. Ford & Jonathan Ford
Medv.: Rob Freeman, Prince David Oseia, David Dontoh m.fl.
Land: UK, 2010

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg