:: Anmeldelse ::

Hvis du har set traileren, har du sikkert citatet “Connect the cuts, connect the cuts” cyklende rundt et sted i hukommelsen sammen med en forestilling om, at det her er en gedigen spooky gyserfilm med rigelige mængder chok. Det er heller ikke helt forkert! Men har du læst et par anmeldelser fra diverse internationale horrorsites, har du nok også fået en idé om, at denne film potentielt er noget værre bras. Det er desværre heller ikke helt forkert.

Mens man ser filmen, ønsker man meget hurtigt, at historien ville forsøge at “connect the cuts” eller bare være en smule konsekvent i de præmisser, som manuskriptforfatteren jo ret beset selv er herre over. Plottet er desværre usædvanligt mudret. Ikke rodet, men bare klumset og mangelfuldt. Vi får hele tiden teasere til flere historier og et glimt af indsigt til karaktererne, som på alle måder lader til at skulle udforskes og afsløres senere hen, men nej. Det bliver derfor til et hav af løse ender, plotpræmisser der ændrer sig fra minut til minut, og så en abrupt slutning der pga. førnævnte blive særdeles irriterende. Og desværre er skuespillet også ret ustabilt… Bare for ligesom at sætte prikken over i’et. Der er absolut også udmærkede præstationer fra især mor og datter (spillet af hhv. Suzan Crowley og Fernanda Andrade) samt flere mindre roller, men hold da op, hvor de to præster virker utroværdige. De prøver alt for hårdt at lave en doku-feel, og det er tydeligt, at de forsøger at tvinge ‘Blair Witch’-elementet i spil. Desværre absolut uden succes.

MEN… Det er sgu – trods ovenstående kedelige udmelding – ikke en film uden evner og potentiale. Der bygges solide gys op, og man lader sig rive med af stemningen! Samt ikke mindst de imponerende kropsforvridninger, de besatte personer kan frembringe. Netop derfor er det frustrerende, at den basale historie er så ringe, og skuespillet også er mangelfuldt.

Instruktøren William Brent Bell og manuskriptforfatter Matthew Peterman har tidligere lavet gyseren ‘Stay Alive’, som var en ganske middelmådig film. Men på trods af dette, har de altså skabt et økonomisk hit med ‘The Devil Inside’, som jo nok må takke en gedigen markedsføringsindsats for denne films succes. Filmen kostede kun $1 million at lave, der blev brugt mange millioner dollars på markedsføring – og den indtjente lidt over $50 millioner. Så selvfølgelig er der snak om at lave en efterfølger. Spørgsmålet er så, om folk gider se sådan en, da ‘The Devil Inside’ – på trods af super indtjening – faktisk scorede en af de laveste karakterer fra både seere og anmeldere i USA. Det vil tiden vise…

Fakta

(Originaltitel: The Devil Inside)

Biograf: 01-03-2012
Genre: Horror | Thriller
Instr.: William Brent Bell
Medv.: Fernanda Andrade, Suzan Crowley, Simon Quarterman, Preston James Hillier, Bonnie Morgan, Evan Helmuth, D.T. Carney, Ionut Grama m.fl.
Land: USA, 2012

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.