Tumbbad er en indisk fantasy-horrorfilm. Den formår at skabe eventyrlig uhygge med møg-lækre billeder og samtidig slå os oven i hovedet med morale. Filmen vises på CPH PIX 2018.

Tumbbad starter fortællingen knivskarpt. Der er skruet helt op for uhyggen, og samtidigt føles det også som en eventyr. Der er regler, der skal overholdes, og ellers er der konsekvenser. Og naturligvis er det hele præget af noget overnaturligt.

Fortællingen udspiller sig over flere årtier, hvor det reelt er én person, vi følger. Først er han dreng, så er han mand og derefter far til en dreng, der nu er samme alder, som han selv var i første kapitel. Når jeg siger “kapitel”, så mener jeg det bogstavlig talt, da Tumbbad er inddelt i kapitler. Præcis som ethvert andet eventyr.

Eventyret i denne film er dog meget mere Pans Labyrint og Evil Dead, end det er Disney varianten. Det er faktisk en ualmindelig lækker eventyrfilm, der dog ikke skal ses af børn.

De vigtige moraler

Helt overordnet er moralen “grådighed er skidt”. Den morale findes i de fleste fortællinger fra “Kvinden med æggene” til biblens dødssynder. Alligevel er grådighed noget, vi ser i udbredt grad over hele verdenen, så vi kan vist godt tåle lidt mere fokus på dette.

Nu er Tumbbad en indisk film, og det betyder også, at instruktøren benytter lejligheden til at fokusere lidt på andre elementer. Det gælder alt fra Britiske soldater i gaderne til kvindesynet og behandlingen af børn.

Det er ikke småting børn og kvinder udsættes for, men fremfor at løfte den moralske pegefinger, så vises det bare. Det kommenteres først derefter i andre sammenhænge, så vi selv kan forbinde de forskellige elementer.

Tumbbad (2018) anmeldelse CPH PIX

Uforskammet flot film

De fleste har nok hørt om Bollywood og har en idé om, at Indien også producerer en del film. Når man ser denne film, så kan man ikke andet end være begejstret for det visuelle udtryk. Det er en ufattelig flot film.

Tumbbad ligner helt sikkert en film, der kunne være produceret i USA eller Europa for mange millioner. Både lyd, billede og effekter er helt i top. Og selve fortællingen er så universel, at den fungerer på tværs af alle landegrænser og religioner.

Vi får en hurtig introduktion til nogle religiøse karakterer, som ligeså godt kunne være egyptiske eller græske. De er dog indiske, og det viser på alle måder, at der er guld at hente her også.

Tumbbad (2018) anmeldelse CPH PIX

Tumbbad åbnede film festival

Lige nu kan du se Tumbbad til CPH PIX 2018 i København, men inden da åbnede filmen en anden filmfestival. Den havde nemlig æren af at være den første indiske film, der har åbnet Venedig film festival (Critics Week).

Filmen er instrueret af Rahi Anil Barve, men deler instruktørtitlen med to andre. Først er der en co-director i Adesh Prasad og derudover en creative director i Anand Gandhi. Kun Anand Gandhi har noget på IMDb som instruktør, så det er friske kræfter til filmbranchen.

Det er i øvrigt også disse tre, der har skrevet manuskriptet sammen med Mitesh Shah. Sidstnævnte har skrevet på to tv-produktioner tidligere, men intet andet.

Det er altså en voldsomt imponerende debut på den internationale scene for disse filmskabere. Hvis du elsker eventyrfilm og/eller gode horror-fortællinger, så skal du altså se Tumbbad, der stadig har nogle visninger på CPH PIX 2018.

Er du i tvivl, om indisk horror er noget for dig, så kan du evt. starte ud med at se Netflix-serien Ghoul (der er kun 3 afsnit).

FAKTA

Biografpremiere: CPH PIX 2018
Genre: Horror, Thriller, Drama
Instruktør: Rahi Anil Barve, Anand Gandhi, Adesh Prasad
Medvirkende: Sohum Shah, Ronjini Chakraborty, Anita Date

PLOT

Indien, år 1918. Beboerne i Tumbbad plages af en evig regn, efter guderne straffede deres forfædre for at tilbede den griske afgud Hastar. Men sagnet om Tumbbad fortæller også om en mytisk skat, som den fattige knægt Viyanak er besat af at opspore. Kun hans ældgamle bedstemor, en monstrøs heksekone med appetit for menneskekød, kender vejen dertil, men også den forbandelse, der hviler over rigdommene.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg