The Night Eats the World (originaltitel La nuit a dévoré le monde) er en fremragende fransk zombiefilm, der har en anderledes vinkel på genren.
The Night Eats the World fangede os allerede, da vi så traileren og læste plottet. Efter vi endelig har fået mulighed for at se den, kan vi med glæde rapportere, at den bestemt ikke skuffer!
Jeg undlader normalt at forklare en films åbning ved at sammenligne den med en anden film. Men det kommer jeg altså til at gøre i denne tilfælde. Især fordi mange har en tendens til at droppe film på forhånd, hvis den ikke er på engelsk.
The Night Eats the World kan beskrives som Cast Away møder 28 Days Later. På alle de forskruede og geniale måder, du kan forestille dig.
En perfekt titel
Titlen på The Night Eats the World er virkelig rammende. Og for en gangs skyld er den engelske titel direkte oversat fra den franske titel La nuit a dévoré le monde.
Vores hovedperson, Sam, falder i søvn til en fest, og da han vågner igen, er alle tilsynladende blevet ædt. Eller forvandlet til noget, der gerne vil æde ham. Han er derfor fanget i et lejlighedskompleks midt i Paris. I det mindste er udsigten god, hvis du altså ikke kigger ned på gaden.
Sam spilles af den norske skuespiller Anders Danielsen Lie. Og ligesom Cast Away var Tom Hanks film, så kan The Night Eats the World kun fungere, hvis Anders Danielsen Lie gør det. I The Night Eats the World leverer han guldkorn i hver eneste lille scene.
Jeg kom også til at tænke på en anden film, mens jeg så denne; I Am Legend (der er en af mine favoritter). Det var dog mest i forhold til den måde, Sam prøver at skabe noget normalitet i en vanvittig verden. I I Am Legend ser vi Will Smith følge sine rutiner, mens vi i The Night Eats the World følger Sam, der prøver at opbygge en ny tilværelse.
Vigtigheden af lyd
Mens Sam prøver at opbygge sit nye liv, ser vi ham også prøve at finde ud af, hvad der “tænder” de døde i gaderne. Og lyd er tydeligvis af stor vigtighed.
Da Sam er musiker, bliver musik en oplagt mulighed for at kombinere dette.
En anden del af Sams nye liv er hans nye “ven”. Han var tidligere en beboer i bygningen, men er nu fanget i en elevator. Her udgør han ikke den store trussel og virker ikke så aggressiv som zombierne i gaden. Men kan man stole på ham?
En stor grund til at filmen virker så godt, er måden lyd bruges på. Vi er vant til at høre liv omkring os og føle vibrationer i hverdagen. Om lydene så er fuglefløjt, børn der skriger eller en lastbil der kører på gaden. Alt dette er nu væk.
Det betyder så også, at den mindste lyd bliver hørt, og det skaber helt nye farer.
Spillefilmsdebut baseret på en bog
The Night Eats the World er instrueret af Dominique Rocher, og det er simpelthen hans spillefilmsdebut. Dominique Rocher har også været med til at skrive manuskriptet sammen med Jérémie Guez og Guillaume Lemans.
Manuskriptet er baseret på en bog af Pit Agarmen. Jeg har ikke læst bogen, men det virker som én, jeg ville elske, så den er nu tilføjet til min Goodreads-liste.
Jeg erkender fuldt ud, at The Night Eats the World ikke er for alle, da det er en langsom film. For mig gør det den mere realistisk og relaterbar. Du kan ikke undgå at tænke over, hvad du ville gøre i Sams situation.
Og lad os nu være ærlige; Har alle horrorfans ikke spekuleret over, hvordan de ville reagere, hvis zombierne kom?! Jeg ved, at jeg har, og efter denne film er jeg også begyndt at tænke over, hvor sikker jeg ville være i mit eget hjem. Og hvor meget mad jeg har. Husk nu, at jeg sammenlignede med Cast Away, og Sam ser også temmelig sølle ud hen mod slutningen af filmen.
Hvis du er til realistiske apokalyptiske film, så vil du ikke gå glip af The Night Eats the World.
FAKTA
Biografpremiere: CPH PIX 2018
Genre: Horror, Drama
Instruktør: Dominique Rocher
Medvirkende: Anders Danielsen Lie, Golshifteh Farahani, Denis Lavant
PLOT
Sam vågner op i sin lejlighed dagen efter en vild fest. Men han er nu helt alene, og de levende døde har invaderet gaderne i Paris. Han vælger derfor at barrikadere sig i bygningen for at overleve. Men er han virkelig den eneste overlevende?
