Hold the Dark en ny thriller på Netflix. Den er langsomt fortalt, men byder også på ret store mængder blod og rå vold. Og så er den på alle måder mørk!

Hold the Dark er netop udkommet på Netflix og dækker over virkelig mange genrer ifølge IMDb. Det er alt fra eventyr til drama, mysterie og thriller.

Selvom det kan lyde lidt voldsomt, så passer det jo egentlig meget godt, at ethvert eventyr netop indeholder de andre genrer. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg absolut ikke synes, der var meget “eventyr” over Hold the Dark.

Til gengæld mindede den mig utroligt meget om Wind River i løbet af den første times tid. Den ender dog et helt andet sted, og sammenligningen ophører derfor hurtigt.

Mørk, kold og kynisk

Historien udspiller sig næsten udelukkende i Alaska, og det betyder, at vi er et koldt og mørkt sted. Mange amerikanere kan måske ikke forholde sig til de meget mørke vintre. Men når de taler om det i Hold the Dark, så kan man som dansker sagtens genkende det.

At solen står op om formiddagen og går ned om eftermiddagen er jo helt normalt her i den kolde nord. Til gengæld slipper vi for den ekstreme kulde og vilde natur, der er en stor del af Alaska.

Det er faktisk helt befriende, at vi et kort øjeblik er i Irak og følger en af hovedpersonerne. Alexander Skarsgård spiller Vernon Slone, der er en soldat udsendt i ørkenen, mens han kone venter hjemme i kuldehelvedet.

Volden i Hold the Dark er nærmest allestedsnærværende, men bliver aldrig forherligende. Der lader altid til at være et formål. Det er dog ikke fordi, vi som publikum altid får lov til at kende formålet.

Hold the Dark (2018) Netflix

De nordiske karakterer

Alexander Skarsgård (Mute) spiller som sagt med i Hold the Dark, og i rollen som hans kone ser vi Riley Keough (It Comes at Night). De to spiller et ægtepar, der af andre omtales som de nordiske. Det nordiske par kommer dog umiddelbart godt ud af det med indianerne i området.

Det lader til at være en fælles forståelse for (og samarbejde med) naturen. Til gengæld er alle de andre “bare” amerikanere, som der ikke er mange, der har noget til overs for.

Den egentlige hovedrolle spilles af Jeffrey Wright (Westworld). Det er ham, vi følger hele vejen igennem, selvom han dog ikke lader til at vide mere om, hvad der foregår end os. Plottet er nemlig ret langsomt om at udvikle sig og giver aldrig alle detaljerne væk.

Hold the Dark (2018) Netflix

En typisk Jeremy Saulnier film

Hold the Dark er instrueret af Jeremy Saulnier, der allerede har fundet sin helt egen stil. Hvis du har set Green Room, så kender du allerede til Jeremy Saulnier. Han laver film, der ofte dækker over en kortere periode, hvor alt går galt, og karakterer skal træffe afgørende valg.

Selve slutningen forbliver ofte lidt åben, så du selv kan danne dine egne konklusioner. Lidt som hvis du læser om en frygtelig hændelse i avisen eller på nettet, og aldrig får en opfølgning. Du aner ikke, hvad der er sket efterfølgende, og det er vi efterhånden vant til. Dog ikke på film, men det gør Jeremy Saulnier altså gerne.

Filmens manuskript er skrevet af Macon Blair, men dog baseret på en bog af William Giraldi. Macon Blair har tidligere skrevet Small Crimes (en Netflix-film med Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen). Du vil nok genkende Macon Blair mere som skuespiller. Han har da også en lille rolle i denne film, ligesom han var med i netop Saulniers Green Room.

Hvis du er klar på en dyster og anderledes film, så ligger Hold the Dark på Netflix nu og er et forsøg værd til en mørk aften.

FAKTA

Premiere: 28. september 2018 (Netflix)
Instruktør: Jeremy Saulnier
Medvirkende: Jeffrey Wright, Alexander Skarsgård, Riley Keough

PLOT

En psykologisk thriller, der foregår i den nådesløse vildmark i Alaska, hvor en pensioneret ulveekspert bliver bedt om at undersøge en sag om et forsvundet barn.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.