Shut In er en klassisk psykologisk gyser med en række twists undervejs. Måske gætter du slutningen undervejs, men der er dejligt mange chok-effekter alligevel.
Lad os bare sige det med det samme, Shut In er ikke helt uproblematisk. Som publikum skal man sluge et par kameler ved at acceptere, at præmissen overhovedet fungerer. En ung 18-årig mand passes og plejes af en kvinde, der arbejder som børnepsykolog i et separat hus på samme grund.
At knægten – der er ude af stand til at tale eller bevæge sig – hjælpes op om morgenen, og ellers bare sidder i en kørestol foran fjernsynet, er alligevel en kende urealistisk. Men bevares, der er såmænd nok også steder, hvor det rent faktisk er tilfældet.
Det er dog i første omgang heller ikke ham, det reelt handler om, men derimod hans mor. Hun er ekstremt presset og føler ikke, at hun kan passe ham hjemme længere. Ikke kun er han større end hende, så det fysisk er en udfordring, men hun føler heller ikke længere, at han er mentalt til stede. Derfor går hun med på andres forslag om at få ham på en institution, hvor han kan få optimal pleje.
Straks denne beslutning er truffet, begynder hun dog at få en række mareridt. Samtidigt er der en lille døv dreng, hun har haft som patient, der forsvinder efter at have søgt tilflugt hos hende. Hun føler et ansvar og prøver tydeligvis at redde et nyt barn, nu hvor hun har opgivet sit eget. Det er egentlig tydeligt for enhver – inklusiv hende selv – så det er ikke noget større plot-twist, men bare en konstatering.
Den lille historie får plads i Shut In
Vi befinder os reelt i samme omgivelser hele vejen igennem. Alt finder sted i det afsides hus og kontoret ved siden af, så vi møder de mennesker, der kommer derhen. Det er i sagens natur en nødvendighed, da sønnen i huset ikke bare kan slæbes rundt. Især ikke om vinteren og med en snestorm undervejs.
Det er da også dette stationære element, der er med til at skabe uhyggen. Om natten er den kvindelige hovedperson nemlig meget alene, og sker der noget, så har hun kun en Skype forbindelse til en anden læge, der kan hjælpe hende. Sønnen er naturligvis også til stede, men han er mere hendes ansvar og pligt end nogen hjælp. Det er også derfor, at hendes patient – den lille dreng, der stadig kan reddes – bliver så vigtig for hende.
Selve konceptet med nærmest at være fanget i et hus, hvor der sker mærkelige ting minder lidt om The Others. Ikke mindst da hovedpersonen også har svært at kende forskel på mareridt og virkelighed. Det hele flyder sammen, og hun er lige på sammenbrudets rand. Hver gang hun har en god dag, får hun en værre nat, så håbet forsvinder efterhånden.
Gode præstationer, men ikke de skarpeste karakterer
Naomi Watts (The Ring, Funny Games) spiller hovedrollen og leverer en solid præstation. Der er desværre ikke noget ekstraordinært spændende ved hendes karakter, da hun har afskærmet følelse til fordel for fornuft. Det er præmissen, men gør hende også lidt for distanceret. Man føler dog klart med hende undervejs, og hun bliver altså udsat for en hel del.
Hendes søn spilles af Charlie Heaton, der spiller Winona Ryder’s ældste søn i Stranger Things. Vi møder ham først, inden en ulykke gør ham katatonisk, og han har altså en fantastisk intens tilstedeværelse. Selv da han senere er ubevægelig og ikke kan kommunikere.
I øvrigt indså jeg i starten af denne film, at han da ville være perfekt til at spille Norman Reedus som ung. Hvis man eksempelvis skal lave flashbacks for Daryl i The Walking Dead. Det er bare en sidebemærkning, men prøv at se om du er enig i denne observation. Vi kommer i øvrigt til at se mere til Charlie Heaton, når Marrowbone udkommer, så han har godt gang i karrieren.
Foruden mor og søn er der den lille dreng, der spilles af Jacob Tremblay (Before I Wake). Han tog verden med storm, da han spillede overfor Brie Larson i Room. Hun vandt en Oscar for hendes præstation, mens Tremblay selv har vundet et hav af priser for sin egen præstation. Jeg havde håbet at se mere til ham i denne film, hvor han igen er virkelig god. Han er dog forsvundet det meste af filmen, så vi ser ikke så pokkers meget til ham.
Også Oliver Platt er med i en rolle, der til forveksling minder om hans karakter i The 9th Life of Louis Drax. I den forbindelse må jeg dog sige, at hans karakter i The 9th Life of Louis Drax var noget mere helstøbt og interessant, men han tjener da et formål i Shut In også.
Urutinerede kræfter med fornemmelse for uhygge
Shut In er instrueret af Farren Blackburn, der tidligere har instrueret afsnit til et hav af TV-serier såsom Netflix’ Marvel-serie Daredevil og Doctor Who. Manuskriptet er skrevet af Christina Hodson, der får sin debut med Shut In, men allerede har endnu et filmatiseret manuskript på vej med thrilleren Unforgettable, der har Rosario Dawson og Katherine Heigl i hovedrollerne.
Hvis du vil have et godt gys, hvor du slukker lidt for logikken og lader dig rive med af enhver lyd i det lille hjem, så kast dig ud i Shut In. Du skal bare ikke tænke for meget over tingene, for så vil uhyggen nok ikke få plads. Og der er heldigvis en rigtig god (creepy) stemning i filmen!
Fakta
VOD-premiere: 27-03-2017
Genre: Thriller
Instruktør: Farren Blackburn
Medvirkende: Naomi Watts, Jacob Tremblay, Oliver Platt, Charlie Heaton, David Cubitt, Crystal Balint, Clementine Poidatz, Tim Post, Ellen David, Alex Braunstein m.fl.
Carsten Stine ð