AMC har netop annonceret, at The Walking Dead sæson 8 (del 1) starter den 22. oktober 2017.

The Walking Dead Sæson 8 starter med afsnit nr. 100 af den populære zombieserie. Vi er uden tvivl mange, der har fulgt serien helt fra starten, og den er ikke ligefrem blevet ringere med tiden.

Mens vi i Danmark har rig mulighed for at se spin-off serien Fear The Walking Dead, så ser det mindre godt ud med den originale serie.

Vi krydsede fingre for, at HBO Nordic ville vise The Walking Dead sæson 8.
Læs også om vores oplevelse med The Walking Dead-forlystelsen i Universal Studios >

Det var nemlig denne kanal, der allerede har vist Fear The Walking Dead umiddelbart efter den amerikanske TV premiere. Man skulle tro, det var muligt, at vi danske fans også kunne få lov til at se serien. Ikke mindst når vores nordiske zombie-elskende brødre og søstre kan.

Men nej – sæson 8 kommer ikke på dansk tv!

Sæson 7 af The Walking Dead startede i USA den 23. oktober 2016, men ingen danske kanaler formåede at sikre sig serien, så den blev ikke vist herhjemme.

Der var et mindre rama-skrig på DR3 Facebook siden fra tidlig mandag morgen d. 24. oktober 2016. Det var nemlig umiddelbart efter den amerikanske premiere på sæson 7 (søndag aften amerikansk tid).

Her blev det afsløret, hvem Negan (Jeffrey Dean Morgan) valgte at bruge sit elskede bat på.

Det har endnu ikke rykket ved noget, men det kan ikke skade at opfordre danske kanaler til at købe serien hjem igen.

Men du kan købe sæson 8 på DVD i Danmark omkring den 27. september 2018. BESTIL DVD

OPDATERING: Sæson 8 og 9 kommer på den nye danske YouSee kanal Xee i januar >

Og Negan? Han vender stærkt tilbage i sæson 8…

Se traileren nedenfor.

Walking Dead sæson 8 del 2

Sæson 8 del 2 starter op i USA den 25. februar 2018.

Se traileren nedenfor.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller