Funny Games (4/6)

Efter at have set Funny Games, vil du fremover altid være på vagt overfor høflige unge mennesker.

Netop fordi alt umiddelbart virker så normalt og ordentligt, kan man ikke andet end blive utilpas, når situationen eskalerer til ren terror.

Funny Games er absolut ikke en konventionel gyser eller thriller. Den er i tempo som et dybsindigt drama, men netop dette skaber en uhygge, der er meget større, end man kan forestille sig.

Der er absolut ingen underlægningsmusik. Stilheden er derfor intens og skaber en realisme, der reelt giver publikum lyst til at løbe skrigende væk. Filmen kommer simpelthen alt for nær.

Den uhygge og utilpashed, der opbygges, er netop et resultat af den overdrevne langsommelighed i flere scener. De gængse virkemidler såsom chok-effekten er også sat ud, men man sidder alligevel på stolekanten og forventer når som helst, at en af personerne eksploderer med den reaktion af angst og vrede, som man selv føler som tilskuer.

Fænomenalt skuespil

Skuespillet er fænomenalt, og især Michael Pitt og Naomi Watts er uforlignelige i deres portrætter af henholdsvis høflig psykopat og dennes offer, der aldrig helt giver fortabt.

Umiddelbart efter at have set denne film ønskede jeg at give den tre splatter, da der var en række elementer, der gik mig på.

Men det er typen af film, som man ikke helt kan slippe, og hverken udviklingen eller slutningen er, som man forventer. Og dét må trods alt give et ekstra hak op ad rangstigen.

Heaven of Trivia

Filmen har samme instruktør som den tyske original – og den er skudt identisk scene for scene som originalen.

Fakta

(Originaltitel: Funny Games U.S.)

Biografpremiere: 04-04-2008
DVD: 16-09-2008
Genre: Thriller
Instr.: Michael Haneke
Medv.: Naomi Watts, Tim Roth, Michael Pitt, Brady Corbet, m.fl.
Land: USA, 2007

• About
• Latest Posts

Karina "ScreamQueen" Adelgaard

Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

Latest posts by Karina "ScreamQueen" Adelgaard (see all)

• Glasklokken – Anmeldelse | Netflix - 15/04/2025
• The Stolen Girl – Anmeldelse | Disney+ - 14/04/2025
• Black Mirror: Sæson 7 – Anmeldelse | Netflix - 10/04/2025