Først er det den stille og skrøbelige dreng, der har holdt sig for sig selv – og desuden ikke sagt et ord – der bliver pludselig hysterisk og fysisk aggressiv, men det viser sig kun at være starten og giver reelt ingen indikation af, hvor filmen er på vej hen.

De fire små børn bliver inden for få timer alle syge, og en voldsom hoste er eneste tegn på, at de smitter hinanden med en ”sygdom”, som gør at de pludselig handler som havde de en fælles identitet og tankegang.

Først virker de bare lidt mutte og stille, hvor der før var barnegrin og store smil, men langsomt udvikler deres uskyldige leg sig til kalkulerede dødsfælder for de voksne. Alt ligner naturligvis uheld, og meget fornuftigt ser man ikke gerningen, men derimod resultatet heraf. Og blodstyrtninger på en snehvid kælkebakke, ser bestemt voldsomt ud.

Virkemidlerne er subtile, men symbolikken er dog klar. Man sidder til sidst og har en fornemmelse, som når man hører babyer græde; Det er foruroligende og udmattende, og til sidst ønsker man bare, at det stopper… Men det er på den gode gyser-måde.

:: Heaven of Trivia ::

Benytter sig af det velkendte gyser-fænomen, som består i at lade en gruppe børn fungere som en enhed. Stillestående, stirrende og ikke-talende børn, der har et fælles formål (som oftest at terrorisere og/eller myrde voksne eller uskyldige børn) er nok bedst kendt fra Stanley Kubrick’s filmatisering af Stephen King bogen “The Shining” (Ondskabens Hotel, 1980), hvor de rødhårede tvillingepiger i fine blå kjoler blev symbolet på død og ulykke.

Fakta

(Original titel: The Children)

På DVD: 30-04-2009 (region 1) | 24-11-2009 (region 2)
Genre: Thriller / Gyser
Instruktør: Tom Shankland
Medvirkende: Rachel Shelley, Stephen Campbell Moore, Jeremy Sheffield, Eva Birthistle, m.fl.
Land: UK, 2008

 

Plot

Vi følger to søstre, deres respektive mænd og de tilsammen fire små børn og en teenage-datter. De har holdt jul hver for sig, og gensynet er glædeligt, da de alle bare skal hygge sig og holde ”alle tiders bedste nytårsaften” sammen. Sneen daler og alt er ren idyl, men da børnene begynder at vise psykotiske tendenser – alle på samme tid – forsvinder den hyggelige stemning dog hurtigt.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.