Midsommar [2019] (5/6)

Midsommar er en ny gyserfilm af Ari Aster. Han havde sin spillefilmsdebut i 2018 med den fantastiske Hereditary. Hvis du elskede den, bør du bestemt også være begejstret for denne – og det samme gælder med omvendt fortegn. Læs mere i Midsommar anmeldelsen her.

Midsommar er en helt igennem vanvittig og syret gyserfilm af Ari Aster. Den ligger helt i tråd med den stil, han lagde i Hereditary, selvom historien her er ganske anderledes. Det er bare på så mange måder tydeligt, at det er samme forfatter og instruktør. 

Nu var vi meget begejstrede for Hereditary, der er en film, som absolut ikke slipper sit publikum lige med det samme. Det samme kan i dén grad siges om Midsommar. Var du glad for Hereditary, kan du derfor godt glæde dig til hans stærke opfølger.

Læs også: Vores anmeldelse af Hereditary >

Omvendt, så skal du absolut ikke forvente, at du kan lide Ari Asters anden film, hvis du ikke var fan af den første.

Læs meget mere i vores Midsommar anmeldelse herunder.

Florence Pugh er på vej mod stjernerne

Florence Pugh spiller den egentlige hovedrolle i Midsommar på samme måde som Toni Collette var den bærende karakter i Hereditary. Det er dog en ganske anden karakter, vi møder i denne omgang. Filmen indledes på ret voldsom vis, og vi får igen scener af uhæmmet sorg, hvilket jeg synes, Ari Aster rammer perfekt!

Nogle gange er der intet andet, man kan gøre end at hulke smerten ud, før man kan komme videre.

Helt overordnet er der dog rigtig mange karakterer med i denne film. Langt de fleste er i øvrigt svenskere, hvilket faktisk er ret fedt. Her er ingen englændere og amerikanere, der render rundt og “er svenske” ved at tale engelsk med dårlig svensk accent.

I øvrigt er den primære svenske karakter, Pelle, spillet af Vilhelm Blomgren. Ham kan du også se nu i Lukas Moodysons HBO-serie Gösta, hvor han har titelrollen. Det er dog svært helt at forene Pelle med Gösta, hvilket er en kompliment til Vilhelm Blomgren.

Generelt er castet i Midsommar overvældende velspillende. Det gælder de svenske såvel som de amerikanske og britiske skuespillere. I de primære roller ses Jack Reynor (Electric Dreams), William Jackson Harper (tv-serien The Good Place) samt Will Poulter, der næsten blev den nye Pennywise.

Det er dog Florence Pugh, som har den altafgørende, bærende rolle. Og det klarer hun sateme godt! Hende skal du altså i dén grad holde øje med. Måske kender du hende fra miniserien The Little Drummer Girl, action-thrilleren Sidste Stop eller Netflix gyserfilmen Malevolent (2018). Hun kommer også til at være med i Black Widow Marvel-filmen, der nu endelig er på vej.

Midsommar er fantastisk i sit kollektive vanvid

Der er flere gange i løbet af Midsommar, hvor karaktererne (og dermed også publikum) bliver konfronteret med, hvad der er rigtig og forkert. Eller måske nærmere naturligt versus unaturligt. Det var en fornøjelse liiige at blive tvunget til at tænke en ekstra gang. Hvordan er det eksempelvis mest naturligt at forholde sig til alderdom og den livscyklus, vi alle skal igennem?!

Derudover er det sikkert en ekstraordinært speciel oplevelse at se Midsommar som skandinav. Vi kan jo godt forholde os til de lange lyse aftener og lidt folkedans og gammeldaws traditioner. Ikke helt så vildt som det er tilfældet for vores svenske naboer, men alligevel. 

Det er også en stor fordel at kunne forstå det meste af det svenske, så man kan fokusere på, hvad der foregår frem for at skulle læse undertekster. Der tales nemlig en del svensk undervejs, men generelt er sproget naturligvis engelsk.

Uanset hvad du forventer af Midsommar, vil den utvivlsomt komme med noget uventet. Det er vanvittigt og syret, men også et stort kærlighedsbrev til naturen, kollektivet og, nå ja, noget oldnordisk religion af en art.

Er Midsommar bedre end Hereditary?

Ja, det er jo nok det helt store spørgsmål for mange. Både dem, der elskede Hereditary og dem, der faktisk ikke kunne udstå den. Svaret er naturligvis meget subjektivt, men nej, for os her på Heaven of Horror er Hereditary stærkere. Måske er det “bare” fordi, den kom først, og vi nu kender Ari Aster stilen og hans syrede tilgang.

Men det er nok nærmere fordi, Midsommar lige er en smule længere end nødvendigt. Og så alligevel er det en fornøjelse, at han lader os dvæle ved øjeblikke i så tilpas for lang tid, at det faktisk bliver ubehageligt.

På mange måder overgår Midsommar faktisk Hereditary, når vi taler de virkeligt syrede (bogstavelig talt) elementer. Hvis slutningen af Hereditary kammede over for dig, så vil rigtig meget af Midsommar nok også være for vildt og vanvittigt.

Til gengæld er Midsommar en mere menneskelig fortælling. Som det tydeligt fremgår af traileren, så har vi igen med en spøjs gruppe mennesker at gøre, som er fælles om noget, der er større end dem selv. Men det er slet ikke overnaturligt, som vi kender det fra Hereditary. 

Lige præcis dette element kan måske betyde, at Ari Aster denne gang alligevel kan tiltrække nogle af de publikummer, der ikke kunne lide det overnaturlige i Hereditary.

Ari Aster er helt klart en filmskaber, der deler vandende. Men han er på rekordtid blevet en af vores absolutte favoritter. Både som manuskriptforfatter og instruktør. Han har sin helt egen stil, og vi glæder os allerede (med alt for høje forventninger) til hans næste film!

FAKTA

Biografpremiere: 11. juli 2019
Genre: Horror, Thriller, Drama
Instruktør: Ari Aster
Medvirkende: Florence Pugh, William Jackson Harper, Will Poulter, Jack Reynor, Ellora Torchia, Archie Madekwe, Liv Mjönes, Julia Ragnarsson

Plot

Dani og Christian er et ungt amerikansk par, hvis forhold hænger i en tynd tråd. Efter en familietragedie inviterer den sørgende Dani sig selv med på Christian og vennernes tur til Midsommerfejring i en afsidesliggende svensk landsby. Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning.