The Predator er lavet med fuld knald på action, humor og nostalgi. Det er 110% blodig underholdning, og dét passer rigtig godt til denne franchise!

The Predator er nyeste film i Predator franchisen, der begyndte med filmen Predator i 1987. Dengang spillede Arnold Schwarzenegger hovedrollen, og selvom vi håbede på en lillebitte “surprise cameo”, så kom den altså ikke.

Til gengæld er der med denne nye film tale om en rendyrket fortsættelse af fortællingen. Det her er altså hverken en remake eller reboot, men derimod en film, der udforsker det univers, vi allerede kender.

Herfra var vi ret begejstrede over, at filmskaberne (og ikke mindst skuespillerne) tydeligvis gerne tager lidt fis på det hele. Det er ikke dybsindigt, men derimod en hyldest hvor der næsten spoofes lidt.

Eneste større minus er, at The Predator er en smule for lang.

Et hold af kendte ansigter

Næsten samtlige roller (i hvert fald dem med replikker) i The Predator spilles af skuespillere, du kender. Selv hvis ikke du kender dem ved navn, så bør deres ansiger være ret velkendte.

Det lader da også til, at de allesammen hygger sig godt. Alle heltene er deciderede anti-helte, der består af tidligere soldater, der nu har så store psykiske udfordringer, at de ikke længere er aktive.

De vælger da heller ikke selv at tage kampen op med rumvæsenet. Til gengæld vækkes deres gamle evner og fællesskab hurtigt, og de formår at samarbejde, når det gælder.

Den eneste nogenlunde normale er Casey Bracket, der spilles af Olivia Munn (X-Men: Apocalypse). Hun spiller en forsker, der altid har været fascineret af biologi og det ydre rum. Og så passer hun perfekt ind i soldaternes jargon.

Karakteren minder faktisk ret meget om Evangeline Lilly karakteren i Ant-Man filmene.

Selvom den stakkels karakter spillet af Thomas Jane (The Mist1922) får en noget akavet introduktion til hende. Dét sætter dog en fed streg under den form for humor, der bruges i The Predator.

The Predator anmeldelse

The Predator er større og vildere

Jeg var faktisk lidt bekymret for, om den større predator (der allerede afsløres i traileren) ville fylde for meget. Eller rettere, jeg var nok bange for, at det bare ville blive bulder og brag uden noget indhold. Dét er heldigvis ikke tilfældet.

Altså, bevares, dét er jo en Predator film, så vi skal heller ikke gøre det mere dybsindigt, end det er.

Der kommer dog solidt fokus på, at “predator” faktisk er en helt forkert betegnelse for dette væsen. I samme ombæring slås det også fast, at det hedder den altså, fordi det lyder godt. Bum!

Desuden kommer filmen ind på, hvad disse predators forsøger at opnå, og hvorfor de jævnligt besøger vores planet. De tidligere besøg af disse rumvæsener omtales også helt naturligt. Pudsigt nok passer det med de årstal, hvor tidligere film i Predator-franchisen er udkommet.

Den egentlig hovedrolle i The Predator spilles af Boyd Holbrook. Han er indtil videre primært kendt fra Netflix-serien Narcos samt Marvel filmen Logan og sci-fi thrilleren Morgan. Der lægges dog op til flere film i Predator franchisen, så måske vi kommer til at se mere til ham…

The Predator (2018) anmeldelse

Nostalgien hyldes

Selvom The Predator er lige lidt længere end nødvendigt, så holder underholdningsværdien. Der er god plads til humor og action med masser af blod og indvolde, men filmen er ikke uden små-fejl. Der er eksemplevis små sekvenser, der lander lidt i ingenmandsland. Men igen, det ødelægger ikke den overordnede historie.

Og ja, selvfølgelig vil de fleste filmfans kunne gætte meget af plottet på forhånd. Men The Predator er som sagt også en hyldest til nostalgien frem for et innovativt vidunder.

Shane Black har instrueret filmen og været med til at skrive manuskriptet. Shane Black selv spillede predatorens allerførste offer tilbage i 1987, så han har en helt naturlig relation til franchisen. Han er dog primært kendt som manuskriptforfatteren bag Dødbringende Våben samt The Last Boyscout og The Long Kiss Good Night.

Det er heller ikke helt skævt at sige, at Boyd Holbrooks karakter i denne film minder lidt om Mel Gibsons karakter, Martin Riggsfra Dødbringende Våben. Dog har Holbrooks karakter en søn, der spilles af supertalentet Jacob Tremblay (Shut In, Before I Wake).

Alle tre film byder i øvrigt på det samme som The Predator; Fede actionsekvenser og skarp humor. Nå ja, og så byder The Predator også på solid sci-fi, da hele filmen drejer sig om rumvæsener, der “besøger” os her på jorden.

Blu-ray udgivelse

The Predator (2018) er udkommet på DVD og Blu-ray den 7. februar 2019. Nedenfor kan du læse om ekstramaterialet på Blu-ray versionen.

  • Deleted Scenes – Fire slettede scener på i alt 7 minutter.
  • A Touch Of Black – Et 11 minutters inslag om Shane Blacks engagement med den originale klassiker, denne nye film og tanker omkring evt. nye fortsættelser.
  • Predator Evolution – Et 20 minutters indblik i design af karaktererne gennem årene og det arbejde, der er lagt i de praktiske effekter.
  • The Takedown Team – Et 16 minutters fokus på de medvirkende og deres kammeratskab. Der er interviews med de medvirkende omkring karaktererne og hvad de hver især bringer med i kampen med rumvæserne.
  • Predator Catch-Up – Et 9 minutters recap af de forrige film, der leder op til denne film.
  • Galleri

FAKTA

Biografpremiere: 13. september 2018
DVD/Blu-ray-premiere: 7. februar 2019
Genre: Horror, Action, Science Fiction
Instruktør: Shane Black
Medvirkende: Boyd Holbrook, Jacob Tremblay, Olivia Munn, Thomas Jane, Keegan-Michael Key, Sterling K. Brown, Trevante Rhodes, Yvonne Strahovski

Da en ung dreng ved et uheld kommer til at frigive universets mest dødelige jægere, vender de tilbage til Jorden. Ikke alene vender de højteknologiske rumvæsner tilbage, men denne gang er de stærkere end nogensinde før. Predatorerne har nemlig opgraderet dem selv ved at tilføje DNA fra andre rumvæsener. Kun et hold barske ex-soldater og en videnskabslærer kan forhindre menneskehedens endeligt.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg