Så er det endelig officielt – tv-serien Stranger Things sæson 2 får premiere på Netflix i 2017.

Stranger Things sæson 2 kommer til at bestå af 9 afsnit, hvor sæson 1 havde 8 afsnit. Seriens forfattere/skabere Matt og Ross Duffer vender selvfølgelig tilbage.

Vi ved endnu ikke, hvornår Stranger Things sæson 2 får premiere, men sæson 1 startede i juli 2016.

Stranger Things foregår i Hawkins Indiana i 1980’erne, hvor vi følger eftersøgningen af en ung dreng, der er forsvundet under meget mystiske omstændigheder.

Hans mor (spillet af Winona Ryder) undersøger drengens forsvinden sammen med de lokale myndigheder, hvilket optrævler en række mysterier omhandlende nogle tophemmelige eksperimenter foretaget af staten, nogle skræmmende overnaturlige kræfter samt en meget mærkelig lille pige.



Stranger Things er en kærlighedserklæring til kultklassikerne fra 80’erne og en coming-of-age historie om tre drenge i et mystisk samfund.

Udover Winona Ryder er også Matthew Modine (Full Metal Jacket), David Harbour (Banshee, Suicide Squad), Charlie Heaton (Shut In), Finn Wolfhard (It), Natalia Dyer og Millie Brown med i serien, der er skabt af brødrene Matt og Ross Duffer.

Se en lille teaser nedenfor.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller