Der er helt sikkert mange mennesker, der vil elske Daylight’s End. Jeg er desværre bare ikke en af dem.

Det skal endelig ikke forstås sådan, at jeg hadede Daylight’s End. Det gjorde jeg ikke. På sin vis var det dog måske værre, da jeg bare ikke synes, den var særlig spændende. Nu er film naturligvis en meget subjektiv oplevelse, men jeg skal forsøge at forholde mig nogenlunde objektivt alligevel. Udfordringen er bare, at hverken historien, fremdriften eller musikken ramte mig.

Skuespillet er dog helt fint, og den visuelle stil i Daylight’s End er faktisk ret fed. Den generelle produktionskvalitet kan jeg heller ikke sætte en finger på. Især ikke, når vi trods alt taler om en film med et ret begrænset budget. Og så alligevel følte jeg bare ikke rigtig noget, da jeg sad og så den. Vi taler immervæk om en dommedagsfilm, så der burde da være noget, der kunne vække lidt følelser i mit bankende gyserhjerte. Men nej.

For mig er historien som et andenrangs afsnit af The Walking Dead. Sådan ét hvor vi ikke rigtig kommer nogen vegne, og heller ikke følger de karakterer, man bedst kan lide. Når det gælder en TV-serie, så har vi dog afsnit både før og efter, der kan udjævne oplevelsen. Når det er en spillefilm, så er der kun ét skud i bøssen. Der skal hele tiden være noget, der skaber fremdrift og holder interessen.

Daylights End - Johnny Strong

Overflod af kedelige mænd og ingen stærke kvinder

Hovedrollen er dog en light-udgave af en 80’er actionhelt. Det kunne have været super sjovt og underholdende, hvis Daylight’s End havde kørt en kitsch stil hen ad Sharknado eller bare Scouts Guide to the Zombie Apocalypse, men nej. Især da “helten” har en tendens til at skabe flere problemer, end han reelt giver hjælp. Og så alligevel synes jeg faktisk, at Johnny Strong, som spiller hovedrollen Rourke, gør det fint. Jeg synes bare, hans karakter var ret ligegyldig. Han er stereotyp og den diamentrale modsætning til den anti-helt, som eksempelvis Tom Hardy gav os med Max i Mad Max: Fury Road, der også fandt sted i en post-apokalyptisk verden.

Nå ja, og så mangler der sgu i dén grad en Furiosa i denne film. Der er – helt generelt – meget få kvinder i filmen, og vi får ingen baggrundshistorie på nogen af dem, da de tydeligvis kun er med for at give en form for balance til de mandlige karakterer. Men bevares, som kvindelig gyserfan er man da også ret priviligeret, da genren ofte giver os nogle møgseje kvindelige karakterer. Fra Ellen Ripley i Alien over til Alice i Resident Evil. Eller skal vi væk fra sci-fi afdelingen og til hardcore klassisk horror? Så er der da Laurie (Jamie Lee Curtis) i Halloween, Nancy i A Nightmare on Elm Street og – til min egen generation – Sidney Prescott i Scream.

Helt generelt, så er den sidste overlevende mand i en gyserfilm, faktisk ofte en kvinde. Og ikke fordi hun gemmer sig, men fordi hun går ind i kampen. Og ja, også tit fordi der er gode, modige mænd, der forsvarer hende undervejs. Det er sgu i denne genre, at de virkelige helte skal findes.

Daylights End - Chelsea Edmundson

Det er bare ikke tilfældet i Daylight’s End. Faktisk er det nærmest grotesk tydeligt, at den kvindelige “hovedrolle”, Sam (Chelsea Edmundson), kun er der for at lokke lidt personlighed ud af Rourke. Vor herre bevares, som Yvonne ville sige i Olsen Banden. Og dét er sgu en skuffende udvikling i forhold til, hvad traileren umiddelbart viser. Til gengæld var jeg glad for at se et velkendt ansigt i Heather Kafka fra Texas Chainsaw Massacre remaken fra 2003. Hun har faktisk udmærket, men har en alt for lille rolle. I øvrigt var hun en af de eneste kvinder, der var med til at kæmpe mod monstrene, da de andre skulle gemme sig med børnene. Jo jo, helt bogstavlig talt.


 

Hvor fanden er historien i Daylight’s End henne?

Daylight’s End handler det hele om den stærke, stille mand. Det er Jean Claude van Damme stilen og ikke fra en af hans – trods alt – bedre film. Ja, jeg har set de fleste – nogen rigtig mange gange – og kunne sgu godt lide dem. Dog primært dengang de var nye, hvorimod et gensyn nu er en super kitsch oplevelse. Anyway, i denne film ender det ofte med en underlig form for “bromance” mellem Rourke og en af mændende fra denne større gruppe. Ret mærkværdigt, når nu det hele finder sted i løbet af små to dage.

Men tilbage til castet; Det var dejligt at se Lance Henriksen, men det er muligvis mest af sentimentale årsager, fordi man har gode minder fra andre film. Hans karakter var i hvert fald kedelig og en-endimensionel. Til gengæld var Louis Mandylor langt mere interessant. Han spillede da også en af de mest troværdige og reelle karakterer, og det formåede Mandylor altså at fange.

Daylights End - Lance Henriksen

Problemet med Daylight’s End er ganske enkelt historien. For hvor fanden er den henne? Noget så simpelt som at fortælle os, hvad der kæmpes mod udelades. Vi skal som minimum være på niveau med karakterene for at kende reglerne for denne verden. Er det zombier? Det kunne passe fint, når nu man smittes ved at blive bidt. Er det vampyrer? Det er også muligt, da de ikke kan tåle sollys. Måske en kombination?

Det mystiske er dog, at disse “monstre” kan nedkæmpes med helt almindelig skud, hvor som helst på kroppen – undtagen den farlige Alpha-han, naturligvis. Normalt skal du enten have hovedet smadret eller hugget af, og alternativt skal der et træspyd, sølvkugler eller andre tryllerier til at gøre kål på monstret.

Manuskriptet er skrevet af Chad Law, og jeg tror ikke umiddelbart, jeg har set andet skrevet af ham. Baseret på hans IMDb CV, så er det dog flere af disse heltehistorier. Til gengæld skal det siges, at han selv har beskrevet tanken bag Daylight’s End som “campy”, og dét havde givet en ganske anden film. Instruktionen har William Kaufman stået for, og dette er samtidig hans andet samarbejde med hovedrolleindehaveren Johnny Strong. De lavede også Sinners and Saints sammen i 2010. Det er i øvrigt også disse to film, som Strong har være komponist på musikken for. Som nævnt i starten, så sagde musikken mig bare heller ikke en dyt – tværtimod, men det skal jeg ikke vade yderligere i.

Som jeg sagde indledningsvis, så er der sikkert et publikum, som vil synes, denne film er alletiders underholdning. Jeg er bare ikke en af dem…

Køb Daylight's EndFakta

DVD-premiere: 01-09-2016
Genre: Horror, Science Fiction, Action
Instruktør: William Kaufman
Medvirkende: Johnny Strong, Lance Henriksen, Louis Mandylor m.fl.

Resumé
Det er flere år siden en mystisk sygdom har forvandlet størstedelen af menneskeheden til blodtørstige uhyrer. En af de få overlevende, Rourke, redder en ung kvinde, der er en del af en gruppe overlevende under ledelse af den tidligere politimand Frank Hill. Gruppen har barrikaderet sig, men uhyrerne er ved at trænge gennem forsvarværkerne, og Rourke må komme op med en dristig og farlig plan for at redde deres liv.

Relaterede links