Man indser ret hurtigt, at He Never Died er lidt af en slow-burner, der stille og roligt udvikler sig. Vi befinder os nemlig i hovedpersonen, Jacks, hverdag, og den er meget monoton og stille. Han går i kirke, spiller bingo med en række pensionister, spiser på den samme diner – i øvrigt intet kød, ligesom han heller ikke ryger eller drikker. Men andre ord er han nærmest en asketisk munk. Han har dog noget ganske særlig over sig, der virker både voldsomt og farligt. Måske fordi han aldrig smiler eller lader til at være glad. Den slags virker i sig selv faretruende, og når man er en velvoksen mand, så bliver der hurtigt ret faretruende, hvilket uden tvivl er en del af formålet med denne opførsel, da han gerne vil leve sit liv helt i fred og ro.

Det er svært at sige meget uden at afsløre selve plottet, men jeg kan dog sige, at hans hverdag udvikler sig, da han pludselig får besked om, at han har en teenagedatter, og han gerne lige må hjælpe med at holde styr på hende. Hun lever ikke helt så stille og roligt, hvilket naturligvis er til stor irritation for Jack. Helt overordnet, så handler denne historie om Jack og hans fortid, så derfor er der ikke det store plot i den derudover.

Hovedrollen i He Never Died er perfekt til Henry Rollins – og det er hans præstation heldigvis også! Han er ideel til den dystre mand, der ser ud til, at han allerhelst vil lade knytnæverne tale, men i stedet bevæger sig i store buer væk fra andre mennesker. Hans datter, Andrea, spilles af Jordan Todosey, der især har gjort karriere i teen TV-serien Degrassi: The Next Generation, gør det også helt fint, men det er ikke hendes film, og Henry Rollins er derfor altoverskyggende i forhold til at være mindeværdig.

Filmen er skrevet og instrueret af Jason Krawczyk, der tidligere har lavet et par kortfilm samt spillefilmen The Briefcase, som jeg ikke personlig har set. Selve historien og stilen i He Never Died er utrolig fascinerende og ret spændende, men desværre kommer vi ikke uden om, at det i længden bliver lidt kedeligt. Historien går i tomgang 15-20 minutter i sidste halvdel, og det trækker al energien ud af den gode fremdrift, der ellers var. Det skal dog ikke afholde os fra at anbefale, at man ser denne film, da den har nogle virkelig fede scener og gyselige momenter undervejs – på den virkelig gode måde!

Fakta

DVD-premiere: 18-02-2016
Genre: Horror, Action, Komedie
Instruktør: Jason Krawczyk
Medvirkende: Henry Rollins, Booboo Stewart, Steven Ogg, Jordan Todosey m.fl.

Resumé
Jack er en enspænder, der bortset fra lidt bingospil i det lokale bingocenter holder sig for sig selv. En dag opsøges han dog af den datter, han ikke vidste, han havde, og han tvinges til at åbne sig op og bryde isoleringen. Desværre konfronteres han derved også af kræfter fra hans voldsomme fortid – for Jack er ikke en helt almindelig mand…

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg