Ifølge Variety’s oplysninger så er det pga. filmens gode manuskript, som er skrevet af Jon Spaihts. Disse gode nyheder er dog ikke helt uden lidt ‘surt’ også, da Ridley Scott har en del film, der skal instrueres i de kommende år, så med mindre Alien bliver prioteret i en sådan grad, at man rykker Scott’s andre film, skal vi nok væbne os med tålmodighed. Lige nu skal Scott igang med ‘Robin Hood’, som har Russell Crowe i hovedrollen, og derudover er der en række projekter, han er tilknyttet som enten producer eller instruktør.
Meget er stadig rygter, så vi er fortsat en smule skeptiske. Carl Rinsch var jo også oplyst som instruktør, selvom det var noget mere tvivlsomme rygter end denne gang. Det store spørgsmål er nu, om der også er plads til Ripley, eller måske nærmere Sigourney Weaver. Hun har dog tidligere udtalt, at hun ikke vil være med i flere Alien film, men man ved jo aldrig i Hollywood. Selve karakteren kan jo sagtens være med, selvom det er en prequel, da man jo kan slippe afsted med at vise en lille pige, der hedder Ripley… og så kan der jo også være en bedstemor Ripley, som kan give Weaver en lille cameo om ikke andet. Idéer er der nok af.
Kilde: Variety / MTV