Udover Thomas Jane medvirker Ron Perlman og Lauren German. Historien er skrevet af Tab Murphy, som har opbygget sig en solid karriere som manuskriptforfatter hos Disney. Det lyder ikke synderligt horror-agtigt at have skrevet manuskriptet til de animerede versioner af bl.a. ‘Tarzan’ og ‘Klokkeren fra Notre Dame’, men disse film var dog store succeser og i tilfældet med sidstnævnte, er det en af de mest mørke Disney tegnefilm nogensinde. Før hans Disney-karriere skrev Tab Murphy dog også manuskriptet til ‘Gorillas in the Mist’ og ‘My Best Friend is a Vampire’ tilbage i 1988, så han er ikke ubekendt med horror genren. Med ‘Gorillas in the Mist’ opnåede han enddog en Oscar nominering, så vi har store forhåbninger til selve historien.
Denne gang skulle det være en film noir stemning, og plottet beskrives på følgende måde:
Et par på bryllupsrejse redder en mystisk fremmed efter et biluheld i Las Vegas’ ørken. Deres beslutning om at redde manden kommer de dog hurtigt til at fortryde, da han vender sig mod dem og tvinger de nygifte til at gøre det utænkelige. Fanget i en paranormal verden, skal parret nu gøre drastiske ting for at skjule deres handlinger for det lokale politi. Alt de gør lader dog til at føre dem til den samme uundgåelig skæbne.
Filmen er skudt i 3D, men desværre har Sony valgt at sende den direkte på DVD. Man kan dog håbe, at den dukker op på nogle festivaler, så man får den at se i biografen i 3D, som den var tiltænkt.
Se traileren herunder: