Ghostbusters franchisen får endnu en film, og denne gang foregår den i samme univers som de gamle film fra 80’erne.

Jason Reitman skal instruere den nye Ghostbusters film, der bliver en direkte fortsættelse til Ghostbusters (1984) og Ghostbusters II (1989). Jason er søn af Ivan Reitman, der instruerede de to første film.

Den nye Ghostbusters film har ikke noget at gøre med den Ghostbusters reboot, der kom i 2016.

Jason Reitman udtaler følgende:

“This is the next chapter in the original franchise. It is not a reboot. What happened in the ‘80s happened in the ‘80s, and this is set in the present day.”

Reitman og Gil Kenan har skrevet manuskriptet sammen. Kenan har tidligere instrueret Poltergeist fra 2015 og The Monster House fra 2006.

Det vides endnu ikke hvem, der skal være med i filmen, og om nogle af de originale skuespillere er med. Men det siges, at der blandt andet ledes efter fire teenagere.

Det forventes, at optagelserne starter til sommer, og så får filmen premiere den 10. juli 2020.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.