Glass er afslutningen på Shyamalan-trilogien om personer, der tror, de er superhelte – eller superskurke. Filmen byder på en vild slutning, der simpelthen bare skal ses. En psykologisk thriller i tegneserieformat!

Glass er tredie og sidste film i M. Night Shyamalan-trilogien, der begyndte med Unbreakable tilbage i 2000. I 2016 kom så Split, der viste sig at foregå i samme univers.

OBS! Denne anmeldelse indeholder spoilers for Unbreakable og Split, da Glass binder de to film sammen.

I øvrigt kan det nævnes, at M. Night Shyamalan selv gentager sin rolle fra Split. Desuden binder Glass nu denne karakter sammen med hans rolle i Unbreakable. Jep, dette er på alle måder en trilogi, og Glass er den definitive afslutning.

Alle tre film handler om personer, der potentielt har overnaturlige kræfter og ser sig selv som superhelte – eller superskurke! Med Glass er det helt overordnede fokus dog på, om de virkelig har evner, eller om de i virkelighed lider af storhedsvanvid.

Glass (2019) anmeldelse Shyamalan trilogi

Ja, du skal se Unbreakable og Split først!

Det vil være en synd og skam, hvis du ser Glass uden først at have set Unbreakable og Split. Faktisk kan det varmt anbefales at gense de to forrige film. Ellers er det som at se tredie film i Ringenes Herre-trilogien uden at kende historien forinden; Det kan være ganske underholdende, men det vil nok være ret forvirrende.

Glass er den direkte efterfølger til Split forstået på den måde, at filmen finder sted ret kort tid efter den historie, du ser i Split.

Læs også: Vores anmeldelse af Shyamalan’s Split her >

I allersidste scene af Split viste det sig, at historien fandt sted i samme univers som Unbreakable. Dette blev fastslået, da vi så Bruce Willis sidde på en diner og se nyhederne. Desuden blev togulykken fra Unbreakable også nævnt.

Vi havde selv set både Unbreakable og Split (i den rækkefølge) i dagene op til pressevisningen for Glass, og det gav helt sikkert den optimale oplevelse. Desuden er begge film ret fantastiske, og vi måtte erkende, at der var mange detaljer, vi havde glemt.

Derudover er der scener fra Unbreakable, der ikke blev brugt i originalfilmen, men nu passende er blevet flettet ind i denne.

Glass (2019) anmeldelse Shyamalan trilogi

Fænomenale James McAvoy

Det er James McAvoy, der (yderst velfortjent!) får “top billing” og er første navn på skærmen. I Glass får vi endda endnu flere karakterer at se, end vi gjorde i Split, og han veksler mellem dem med en uhyggelig lethed.

Eller rettere, han får det til at se let ud. Det er simpelthen fascinerende at være vidne til, og man kan se Glass alene for at få lov til at opleve James McAvoy i fuld udfoldelse igen.

Derudover får vi også Anya Taylor-Joy fra Split at se endnu engang som Casey Cooke. Hun er både fysisk og mentalt i meget bedre stand nu, end hun var både i starten og slutningen af forrige film. Hun er derfor nærmest taknemmelig over oplevelsen.

Ja, det smager faktisk lidt af hele Saw tankegangen om at få sit liv på ret kurs. Men bare rolig, så forstyrret er hun ikke!

Hun er heller ikke naiv omkring situationen. Dog vil hun gerne sikre Kevin Wendell Crumb (den oprindelige James McAvoy karakter), så han ikke kommer til skade. Efter hændelserne i Split er politiet naturligvis på jagt efter ham.

Fantastiske gensyn i Glass

Vi ved jo allerede, at Bruce Willis og Samuel L. Jackson er fantastiske. Og de var begge særdeles gode i Unbreakable og falder helt naturligt ind i disse roller igen i Glass.

Mere fascinerende er det at se Spencer Treat Clark som Joseph Dunn (søn af Bruce Willis’ karakter), der nu er blevet en ung mand. Han samarbejder med farmand om at gøre gode gerninger og redde “almindelige” mennesker. Det er en god karakterudvikling, og Spencer Treat Clark er faktisk ualmindeligt god i voksenudgaven af sin barnerolle.

Til gengæld er “alderdoms-sminken” på Charlayne Woodard altså ikke helt i top. Hun gør det dog godt som mor til Elijah Price (Samuel L. Jackson), der har givet sig selv skurkenavnet “Mr. Glass” og gentager også sin rolle fra 2000.

Den special effects make-up, der skal få hende til at se gammel ud, ligner bare mere, at hun er et brandoffer. Det er simpelthen ikke godt nok!

Sarah Paulson som helt ny karakter

Selvom vi overordnet får en masse herlige gensyn med velkendte karakterer, så er der også en helt ny karakter på banen. Det er Dr. Ellie Staple, som spilles af Sarah Paulson, der nok især er kendt fra de fleste American Horror Story sæsoner.

Dr. Staple tror, at David Dunn (Bruce Willis), Elijah Price aka Mr. Glass (Samuel L. Jackson) og Kevin Wendell Crumb (James McAvoy) lider af storhedsvanvid. Hun forsøger at påpege alle de detaljer, der understøtter hendes teori.

Undervejs begynder det faktisk at lyde ret overbevisende. Ikke mindst for vores tre hovedpersoner.

Sarah Paulson er ret fantastisk som den søde og forstående Dr. Ellie Staple, der bare prøver at hjælpe de stakkels “syge” individer. Hun er meget passende iklædt den ene superbløde sweater efter den anden, så det næsten virker som om, hun er en omvandrende candy floss.

Det er hun naturligvis ikke, da hun jo er med til at holde dem tvangsindlagt. Og det er heller ikke nogen simpel karakter. Men det vidste du jo nok allerede, hvis du kender noget til M. Night Shyamalan.

Glass (2019) anmeldelse Shyamalan trilogi

Mysterie versus klimaks

Her hos Heaven of Horror var vi ikke helt enige om, hvor god Glass er. Vi er begge godt tilfredse med filmen, men helt grundlæggende er der forskellige ting, vi sætter pris på.

Vi elsker begge mysterier, og det var noget som både Unbreakable og Split bød på i stor stil. Her adskiller Glass sig en del ved at præsentere et univers, vi nu allerede kender fra to film. Vi skal altså ikke lære et nyt univers og nye karakterer at kende.

På den måde er filmen meget mere det højspændte, dramatiske og definitive klimaks på en fortælling, der begyndte for 19 år siden. Mens jeg personligt var glad for denne afslutning, så var den anden horror-tøs (Nadja) lidt ærgerlig over ikke at få endnu et nyt Shyamalan-univers.

Nok især efter både The Visit og Split viste, at M. Night Shyamalan på ingen måde havde mistet grebet. Der var trods alt et par film undervejs, der ikke ligefrem levede op til hans tidligere niveau.

Glass er en ægte Shyamalan-film, men blot i et velkendt univers. Eller rettere to forskellige fortællinger fra samme univers, der nu fusionerer. Noget der ikke sker uden vilde begivenheder undervejs.

Det berygtede Shyamalan twist i Glass

Lige siden M. Night Shyamalan blev verdenskendt instruktør med Den Sjette Sans (også med Bruce Willis i hovedrollen), har det afsluttende “plot twist” været hans kendetegn. Publikum både forventer det og prøver at gætte sig frem til det. Og ja, det er naturligvis også noget, Glass byder på. Endda ad flere omgang og på forskellige måder.

Til dels er det mere som i The Visit, hvor det ikke er så skelsættende, som det er svaret på et mysterie. Lige i Glass er der dog også nogle øjeblikke, der som minimum bør overraske de fleste.

Med andre ord er Glass en effektiv og definitiv afslutning på Shyamalan-trilogien om almindelige mennesker, der måske – måske ikke – har overnaturlige kræfter.

Findes der monstro superhelte (og, ikke mindst, superskurke) iblandt os? Og hvordan har du det egentlig med den mulighed? Glass giver i hvert fald stof til eftertanke.

Se Glass i biografen fra 17. januar 2019.

FAKTA

Biografpremiere: 17. januar 2019
Genre: Thriller, Science Fiction, Mysterie, Drama
Instruktør: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Bruce Willis, Samuel L. Jackson, James McAvoy, Anya Taylor-Joy, Sarah Paulson, Spencer Treat Clark, Charlayne Woodard m.fl.

Plot

M. Night Shyamalan forener historierne fra to af sine mest fremtrædende og originale film, “Unbreakable” og “Split”, i en sprængfarlig, ny tegneseriethriller. Efter slutningen på Split jagter David Dunn (Bruce Willis) Dyret (James McAvoy) i en række af eskalerende konfrontationer. Men den gådefulde Elijah Price (Samuel L. Jackson), som også kendes under sit pesudonym mr. Glass, dukker op som den, der trækker i trådene og holder på hemmeligheder, der er af største betydning for begge mænd, i denne fængslende kulmination på Shyamalans verdensomspændende filmhit!

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg