:: Anmeldelse ::
Der er altså noget særligt ved at se horror i biografen – især i en fyldt biograf, hvor man må antage, at alle i salen har en oprigtig lyst til at se filmen. Også selvom mange sidder og joker med, at den sikkert er pivdårlig – ja ja, drenge, jeg ser stadig, hvordan I senere hopper i sædet mere end nogle af pigebørnene derinde, så helt ringe kan det jo ikke være. Men lad nu det ligge. Jeg elsker personligt den ekstra dimension, der opstår, når andres angst og forskrækkelse gør, at jeg selv hopper i sædet, før elementerne på det store lærred har nået at give mig chokket.
Helt overordnet synes jeg ‘Chernobyl Diaries’ fungerer optimalt i en biograf, da det er mørket og de – bogstavlig talt – ukendte væsener i mørket, der skaber den virkelige uhygge. Skuespillerne bidrager naturligvis også til dette, og gør alle et rigtig godt job. Personligt er jeg dog en smule skuffet over, hvor lidt vores nordiske søster, Ingrid Bolsø Berdal (som var fantastisk i ‘Fritt Vilt’-filmene), får at arbejde med. Hun er desværre meget anonym i rollen som norsk jente overfor sin nye australske kæreste, der med sit kække og venlige gemyt får noget mere fokus.
Der hvor filmen alligevel fejler lidt – og det gør den desværre – er i selve historien og plottet. Nej, ikke historiske detaljer, for det ved jeg helt ærlig ikke nok om Tjernobyl til, at det ville kunne spolere min filmoplevelse. Det er faktisk meget værre. I dette tilfælde er det nemlig selve kontinuiteten i filmen. Det bliver mørkt på tidspunkter, hvor det absolut ikke virker logisk. Og der går uhensigtsmæssigt meget tid, når vi lige er informeret om, at tidshorisonten er meget kort – dette ville kunne forklares med en hurtig replik eller to, men udebliver, så det virker som regulær sjusk.
Filmen er baseret på en historie skrevet af Oren Peli (ham, der står bag ‘Paranormal Activity’-fænomenet), og selve manuskriptet har han også være inde over sammen med brødrene Carey og Shane Van Dyke. Ingen af sidstnævnte har noget synderligt spændende på CV’et som manuskriptforfattere, og dette er desværre heller ikke noget, de bør prale videre af. Instruktionen er til gengæld foretaget af Bradley Parker, og dette er hans debut, selvom han dog har lavet lidt som Second Unit Director – en TV-film og så ‘Let Me In’ (2010), hvilket absolut er et stort plus hos os.
Der er umiddelbart et stort potentiale i ‘Chernobyl Diaries’, og efter at have set den i biografen kunne vi fristes til at give den 4 splatter, men havde det været en oplevelse i hjemme-biografen (og skal vi være bare en smule mere realistiske), så er det ikke til mere end 3 splatter.
Fakta
(Originaltitel: Chernobyl Diaries)
Biografpremiere: 20-09-2012
DVD/Blu-ray: 23-10-2012
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Bradley Parker
Medv.: Jesse McCartney, Ingrid Bolsø Berdal, Nathan Phillips, Olivia Dudley m.fl.
Land: USA, 2012
For mig bevægede den sig op på 6½ ud af 10, følte ikke, at jeg spildte min tid, men var heller ikke rigtig skræmt på noget tidspunkt. Dog var der mange stemningsfyldte og lidt creepy scener.
Må indrømme, at jeg flere gange tænkte, at den måske netop havde fungeret bedre hjemme i stuen, fordi folk i biografer er efterhånden ret uforskammede. Ok, de var ikke så slemme under denne film som de kan være, men hende der sad ved siden af mig sad og hviskede til sin kæreste og kæresten skulle absolut på et tidspunkt tænde for sin telefon så lyset generede og en eller anden i den anden side af salen flashede også pludselig med et kamera eller noget. Det slipper man for derhjemme.
og tænk, at jeg ikke genkendte Ingrid Bolsø Berdal, har set Fritt Vilt-serien for ikke så længe siden og var især vild med de to første. Dog undrede det mig, at en norsk pige Zoe…det er vel ikke umuligt, men heller ikke specielt normalt, vil jeg tro. Der kunne forfatterne godt have strammet sig en smule mere an 😉