:: Anmeldelse ::

Frozen Ground er baseret på historien om seriemorderen Robert Hansen, der myrdede mellem 17 og 21 unge kvinder i 1980’erne. Det virkelig skræmmende ved denne film er uden tvivl, at det er en sand historie. Scott Walker har både skrevet og instrueret Frozen Ground, og det er oven i købet hans spillefilmsdebut, så han må virkelig have haft overtalelsesevnerne i orden. Han har dog lavet en enkelt kortfilm tidligere, så han er ikke helt ny i filmbranchen.

Det er dog uden tvivl selve castet, der leverer den store oplevelse for mig. Teen-stjernen Vanessa Hudgens er særdeles overbevisende, som det overlevende unge, prostitueret offer. Nicholas Cage leverer en af hans mere interessante præstationer, da han for en gangs skyld ikke skal være førsteelsker. Til gengæld har jeg meget svært ved at forstå, at man ikke har benyttet Radha Mitchell til nogle mere krævende scener i rollen som hans kone. Hun har bestemt talentet til det og kunne have gjort historien mere interessant i forhold til Cage’s karakter, som nu bliver lidt overfladisk. Men nej, hun har fået den kedelige kone-rolle med nærmest ingen replikker og endnu færre scener. Øv.

Til gengæld får John Cusack så rigeligt at arbejde med og gør det helt fantastisk. Han spiller den utrolig charmerende, vellidte og lidt sky mand til perfektion, hvilket gør det endnu mere skræmmende, når han så forvandler sig til den psykopat, han i virkeligheden er. Det er fascinerende skuespil og hans præstation alene gør filmen værd at se.

Alligevel vil jeg mene, at man skal se den netop for den skræmmende, sande historie. Det er uhyggeligt og væmmeligt, selvom vi i det virkelige liv efterhånden hører om diverse mord og voldsager ret så ofte. Denne historie er stadig langt mere omfattende og skræmmende, end hvad man lige umiddelbart forventer.

Fakta

DVD-premiere: 10-10-2013
Genre: Thriller
Instruktør: Scott Walker
Medvirkende: Nicolas Cage, John Cusack, Radha Mitchell, 50 Cent, Vanessa Hudgens, Jodi Lyn O’Keefe m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg