Brightburn er en brutal version af en superhelts oprindelseshistorie. Eller rettere, plottet er reelt; Hvad nu hvis Superman var ren ondskab? Der er en del guf for horrorfans i Brightburn, men trailere har afsløret for meget. Læs mere i vores anmeldelse her!

Brightburn er en gyserfilm med udgangspunkt i historien om en af de mest populære tegneseriefigurer; Superman. Det siges naturligvis aldrig direkte, for lige præcis den karakter er ejet af DC Comics. Derfor hedder Clark Kent nu i stedet Brandon Breyer, og han bor i byen Brightburn i stedet for Smallville.

Jeg havde enorme forventninger til denne film, da jeg elsker både horror og superhelte. Desværre må jeg erkende, at forventningerne nok har været for høje. Alt for meget er blevet afsløret i diverse trailere, og dét var skuffende. 

Bare rolig, du har stadig en række langt mere brutale scener til gode i selve filmen. Inklusiv en af de mest simpelt brutale bilulykker i nyere tid. Av for satan og fy for helvede, den er led!

Det er faktisk nærmere følelserne, der mangler i denne film, og det havde jeg faktisk ikke forventet ville være et problem. Læs mere i vores anmeldelse herunder.

Natur versus kultur?

Som nævnt indledningvist (og slet skjult i diverse trailere), så er det et horror-twist på Superman, vi får at se her i Brightburn

Navnene er anderledes, men derudover er det helt klart samme oprindelseshistorie som Superman. Brandon Breyer viser sig dog hurtigt at være både lynende intelligent og et langt mere dystert væsen.

Grundlæggende handler Brigthburn om natur versus kultur; Kunne vi havde undgået 2. verdenskrig, hvis bare nogen havde elsket lille Adolf mere som barn?! Og kan Brandon reddes, når nu hans forældre (især hans mor) er klar til at elske ham betingelsesløst? Eller er han født til at være en brutal hævner på vores jord, der bare skal ødelægge og dræbe?

Selvom sammenligningen med Superman er umulig at komme udenom, så minder selve filmen faktisk mere om The Prodigy. En mor gør alt for at redde sin søn, da hun reelt tror på, at han er god. Farmand er hurtigere til at se realiteterne i øjnene, men dog uden at gå direkte i Thelma retningen. 

Brightburn anmeldelse

Skønt cast, der kun kradser overfladen

Den største udfordring med Brightburn er, at følelserne aldrig helt kommer ind under huden på publikum. Jeg skal sgu gerne mærke lidt mere smerte, når en af mine barndomshelte-historier nu får et gyser-twist. Og det sker bare ikke rigtig!

Elizabeth Banks er den, der kommer klart tættest på. Hun kæmper virkelig for at få os revet med af historien, og man føler med hende. Men samtidig ser vi jo ret hurtigt, at hendes søde lille dreng er ved at blive en infam og dødbringende teenager. Så er det lidt svært at forstå, hvorfor hun holder fast så længe.

The Prodigy var der trods alt noget andet på spil, der gjorde, at sønnike bogstavelig talt ikke var sig selv, når han var ond. Det er ikke tilfældet med Brandon Breyer, selvom det momentvis virker sådan. Det er dog bare hans intelligens, der bliver brugt til at narre folk omkring ham.

Brandon Breyer spilles som en skøn superskurk af Jackson A. Dunn, der også var en ung udgave af Scott “Antman” Long i Avengers: Endgame. Jeg har dog langt sværere ved at føle, at jeg skal holde med ham. For at dét skulle lykkes, skal vi have lidt hjerteskærende scener, før han bliver ond og brutal. 

For mig er resten af castet fint, men de er primært fyld. Måske lige med undtagelse af David Denman, der også gør det godt som Brandons far, men ikke får lige så meget at arbejde med. Brightburn skal ses på grund af Elizabeth Banks og Jackson A. Dunn.

Brightburn anmeldelse

Se Brightburn i biografen

Filmen er instrueret af David Yarovesky, der tidligere har lavet en del kortfilm, men Brightburn er faktisk kun hans anden spillefilm. Hans første spillefilm var horror sci-fi filmen The Hive fra 2014.

Manuskriptet er skrevet af Brian Gunn og Mark Gunn, der ikke har skrevet noget synderlig fantastisk før denne. Primært har de arbejdet med tv-serier og har da også to nye tv-serier under udvikling; superhelteserien Jupiter’s Legacy og en reboot af Starsky & Hutch.

Selvom jeg ultimativt må erkende mig skuffet over Brightburn, så hænger det nok primært sammen med mine meget høje forventninger. Det er en brutal film, med oprigtigt gode jumpscares og vilde drabscener. Med andre ord, så er der godt med guf til horrorfans, og den bliver kun bedre af at blive set på det store lærred.

Brightburn på DVD og Blu-ray

Den 3. oktober 2019 udkom Brightburn på DVD og Blu-ray, og begge udgaver byder på samme ekstramateriale:

Filmmaker Commentary – med instruktør David Yarovesky, filmfotograf Michael Dallatorre og kostumedesigner Autumn Steed.
Creating a New Supervillain – Filmskaberne taler om motivationen til at lave Brightburn.
Hero-Horror! – A Radical New Genre – En featurette omkring kombinationen af superhelt og skurk med producer James Gunn samt manuskriptforfatterne Brian og Mark Gunn.
Quick Burns – Vignette Social Series – 3 klip med skuespiller Elizabeth Banks, producer James Gunn & instruktør David Yarovesky.

FAKTA

Biografpremiere: 23. maj 2019
DVD/Blu-ray-premiere: 3. oktober 2019
Genre: Horror
Instruktør: David Yarovesky
Medvirkende: Elizabeth Banks, David Denman, Jackson A. Dunn,  Matt Jones, Meredith Hagner m.fl.

Plot

Et ægtepar, der lever på en gård, ønsker sig brændende et barn. En nat lander en slags meteor med et spædbarn, som de opdrager som deres eget. Barnet er selvfølgelig ikke som alle andre, men modsat den velkendte fortælling om Clark Kent, vokser dette barn op til at blive et form for morderisk monster… iført rød kappe og alt der hører til!

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.