Selvom CONTAGION ikke er en traditionel gyserfilm, så er den nok mere uhyggelig, da den er som taget ud af virkeligheden. Se dét er uhyggeligt! Læs vores anmeldelse af Contagion her!

Vi kan hurtigt blive enige om, at Contagion ikke er nogen traditionel gyserfilm. Det er nemlig ikke sådan, at folk bliver zombier, når de bliver smittet med den sygdom, der er omdrejningspunkt for filmen. Dog er uhyggen mindst lige så stor, da vi nu har at gøre med en usynlig fjende, der – især efter både AIDS samt fugle- og svineinfluenza udbrud – virker meget mere realistisk og nært.

Der holdes utroligt mange bolde i luften, og sideløbende historier smelter sammen og skilles løbende, hvilket kræver sin instruktør. Heldigvis er det Steven Soderbergh, vi har i førersædet, og han styrer det hele med nænsom, men meget sikker, hånd.

En stjernebesat rollebesætning

Desuden er der et stjernebesat ensemble-cast, der alle brillerer på hver deres måde. Nogen mere underspillet, som eksempelvis Kate Winslet, mens andre har øget energien et par takter, som eksempelvis Jude Law.

Men stjernebesætningen tjener faktisk et større formål end bare det at kunne sætte store navne på plakaten og have dem som deciderede trækplastre (hvilket de naturligvis er). Uden de genkendelige ansigter ville det nemlig være umuligt at hitte rundt i de forskellige historier. For hvor let ville det lige være at huske på 10 forskellige spritnye ansigter i en film, hvor fakta og detaljer også spiller deres egne afgørende roller?!

Omgivet af smittefarer

Indrømmet, jeg synes ikke altid, det er sjovt at skulle bevæge mig rundt i mørket (eller høre den mindste udefinerbare lyd i mit hjem) efter en film som ‘Paranormal Activity‘, men så er uhyggen altså heller ikke værre.

Til gengæld gør en film som ‘Contagion’ mig overfølsom i forbindelse med alt, hvad jeg foretager mig… Ikke mindst, når man er ude blandt mennesker i de offentlige rum. Man er jo omgivet af smittefarer, og nu hvor vi går influenza-sæsonen i møde, så er ‘Contagion’ da helt fremme i bevidstheden konstant.

Hvornår kommer næste store epidemi, og er det “bare” en almindelig influenza eller bliver næste skud på stammen værre? Jeg lider ikke af dommedagsfrygt eller bakterieforskrækkelse som sådan, men dét er da, om noget, uhyggeligt!

Fakta

Biografpremiere: 03-11-2011
Genre: Thriller | Action
Instr.: Steven Soderbergh
Medv.: Matt Damon, Gwyneth Paltrow, Kate Winslet, Marion Cotillard, Jude Law, Laurence Fishburne m.fl.
Land: USA, 2011

 

PLOT

Da Beth vender hjem efter en forretningsrejse i Hongkong, udvikler det, hun troede var jetlag, sig i en langt mere ondartet retning. To dage senere dør hun, og lægerne fortæller hendes chokerede mand, at de ikke aner hvorfor. Snart spreder den mystiske smitte sig på tværs af grænser, og mens dødstallene stiger til hundredtusinder, går et korps af eksperter i gang med at bekæmpe truslen. Dr. Ellis Cheever leder efter en vaccine, en ung læge sendes i marken for at minimere smittefaren, og en WHO-udsending jagter virussens kilde. Imens sætter en blogger en epidemi af paranoia i gang. Spørgsmålet er nu, om man redder sig selv eller andre i et samfund i opløsning.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.