Ghostbusters [2016] – Anmeldelse (5/6)

Ghostbusters (2016) kom med alt det, jeg havde håbet på – og så lige lidt ekstra. Ekstremt relevant og ganske enkelt den perfekte gyserkomedie.

I modsætning til de mange hysteriske fanboys – både dem født før og længe efter den originale Ghostbusters udkom – så har jeg virkelig glædet mig til denne reboot. Jeg voksede op med de originale Ghostbusters og elskede dem.

Jeg synes derfor klart, at det rent faktisk ville have været slemt, hvis man blot havde fundet et nyt mandligt cast. Dét havde nemlig været ligegyldigt. Det er denne film til gengæld ikke! 

Hele grundtanken med at lave et totalt kønsskifte på hele rollelisten er genial. Og bare rolig, det betyder bestemt ikke, at humoren er blevet mere pæn eller stueren. Tværtimod.

Det er trods alt Melissa McCarthy og Kristen Wiig fra Bridesmaids (der blev bogstavelig talt skidt i håndvasken i den film) og Leslie Jones samt Kate McKinnon fra Saturday Night Live. Et show, der ikke ligefrem er kendt for en afdæmpet humor.

For nogle kan det endda blive lidt for meget, da ikke alle kan tåle, når “pæne piger” fortæller de beskidte vittigheder.

I denne moderne Ghostbusters remake er det McCarthy og Wiig, der spiller de geniale forskere, som gerne vil gøre alt ordentligt og korrekt. McKinnon er den skøre professortype, der bygger de mest vanvittige – og på alle måder farlige – våben. Jones repræsenterer den civile borger, der lander på Ghostbusters teamet, fordi hun allerede rent faktisk har set et spøgelse. Hun er også fornuftens stemme på holdet, der reagerer som de fleste almindelig mennesker ville gøre.

Alle fire kvinder spiller deres respektive roller med klokkeklar præcision, og danner tilsammen et skønt hold af misfits.

Mandligt modspil

Chris Hemsworth er sidste del af gruppen, hvor han giver den som receptionist, og her er en mandlig udgave af den dumme blondine. At få selveste Thor til at rende rundt og være smækker, mens hjernen ofte bliver slået fra, er da en genistreg.

Han er vanvittig morsom, helt nede på jorden og bliver behandlet som et stykke kød på samme måde, som kvinder altid har været det i film.

Det er grotesk humor, som han tydeligvis nyder at spille, og det gør hele oplevelsen til et studie i ironi og sarkasme.

Desuden er der lige den lille detalje, at kun én ud af de fire kvinder synes, han er pæn at se på. De andre tre synes bare, han virker sød, men ret dum. Nå ja, og så har vi en fantastisk ikke-heteroseksuel karakter i Jillian Holtzmann (Kate McKinnon), som igen leger med kønsidentitets rammerne.

Hun er bestemt feminin, men samtidig en rigtig drengerøv, og så har hun den fedeste actionscene. Ikke 45 minutters crazy kamp, med derimod en intens omgang røvfuld med fede våben.

De store film skal ses med et “ægte” publikum

Vi så Ghostbusters til en forpremiere i Los Angeles, så det var med et “ægte” betalende publikum. Det er sådan, vi foretrækker at opleve denne type film. En del kom endda i fuld Ghostbusters uniform, så stemningen var høj, og den store sal var nærmest udsolgt. Endda med en nærmest lige fordeling af mænd og kvinder.

I øvrigt var det ofte mændene, der grinte allerhøjest, fordi damerne rammer diverse one-liners lige i røven.

Komedie er naturligvis en smagssag, men for mig er det her noget nær den perfekte horror-komedie. Helt på niveau med det dejligt platte fra både Shaun of the Dead og sidste års Scouts Guide to the Zombie Apocalypse.

Manuskriptet er skrevet af Paul Feig (Bridesmaids, Spy) og Katie Dippold. Duoen har tidligere lavet The Heat sammen, som er endnu en Melissa McCarthy film (dog ikke en af de bedste). Og ja, historien er naturligvis baseret på den originale Ghostbusters fra 1984. Med denne remake er det dog lykkedes Feig og Dippold at lave en nutidig og relevant historie, mens de har beholdt ånden fra den originale film.

Alligevel formår de også at gøre dette til sin helt egen film. Katie Dippold er i øvrigt også med i filmen som ejendomsmægler, der hjælper de nye spøgelsesjægere med at finde et kontor.

Masser af cameos

Og så er det jo heller ingen hemmelighed, at der er cameos fra samtlige af det nulevende Ghostbusters cast. Dog med undtagelse af Rick Moranis, men han trak sig tilbage som skuespiller i 1997, og arbejder kun som stemmeskuespiller indimellem, så det var forventeligt.

Hvis ikke dét er et kæmpe godkendelsesstempel til denne film, så ved jeg ikke, hvad skulle være det. Der er desuden en herlig hyldest til afdøde Harold Ramis helt i starten af filmen – ligesom den faktisk er dedikeret til ham.

Bonus tip: Bliv endelig sidende gennem rulleteksterne for at få samtlige ekstra scener og cameos med.

Foruden alle de herlige cameos er der også en perlerække af ikoniske skuespillere. Der er Charles Dance (Game of Thrones), Ed Begley Jr. (Transylvania 6-5000), Steve Higgins (Jimmy Fallon’s faste “medvært” i The Tonight Show) plus en up-and-coming stjerne på komediehimlen i Karan Soni (Deadpool).

En Ghostbusters til de næste generationer

Jeg kan egentlig slet ikke beskrive, hvor vigtig denne film er for de næste generationer af piger – og drenge, for den sags skyld. Men den har bestemt gjort det endnu bedre, end jeg turde håbe på. Jeg følte mig som et barn igen, men med en fornyet følelse af, at intet er umuligt, og at der ikke findes de begrænsninger.

De virkede nemlig ret tydelige tilbage i 80’erne.

Dengang var pigerne skurken (ofte også skøgen) eller den, der gemte sig bag helten og skulle reddes. Nu står vi ved siden af og kæmper i stedet.

Og så elsker jeg, at der er masser af henvisninger til alle de groteske og grimme ting, der har været sagt i forbindelse med denne remake med kvinder i hovedrollerne. De har udmærket vidst, hvad der blev sagt om dem, mens denne film blev lavet, og derfor er det også med i filmen.

Hvis du elskede den originale Ghostbusters – og du ikke er så kvindefjendsk, at du per definition hader, at kvinder nu er heltene – så vil du nyde at se denne remake. Det er faktisk så simpelt!

FAKTA

Biografpremiere: 4. august 2016
Instruktør: Paul Feig
Medvirkende: Kristen Wiig, Melissa McCarthy, Kate McKinnon, Leslie Jones, Chris Hemsworth m.fl.

Plot

De to seriøse forskere, Erin Gilbert og Abby Yates, samarbejder om at skrive en videnskabelig bog, der skal bevise, at der rent faktisk lever spøgelser overalt iblandt os. Bogen bliver rent faktisk udgivet, men afstedkommer ikke den store opmærksomhed. Ikke før et par år senere, da der sker noget meget, meget usædvanligt. På det tidspunkt er det lykkedes Erin at blive ansat som lærer på Columbia University, men da hendes kolleger opdager, at hun har været med til at skrive ’spøgelsesbogen’, bliver hun hånligt grinet ud af campus og den akademiske verden.

I trods mod akademikernes selvfede snæversynethed finder Erin nu sammen med de to andre Ghostbuster prospects, Julian Holtzman og Patty Tolan. Sammen med deres hunky sekretær, Kevin, kaster de sig nu ud i det vildeste, sjoveste, men også lidt skræmmende eventyr i jagten på væsener, der ikke længere er af denne verden – men gerne vil udslette vores…