:: Anmeldelse ::

Lad dig ikke narre af det billige cover. Denne horrorfilm er niveauer bedre, end hvad jeg havde forventet – slutningen skuffer lidt, men alligevel skal den have ros.

De første par minutter af en low budget horror film er normalt meget sigende, og der startede ’Fingerprints’ godt ud. Skuespillet er forbavsende godt, og historien har et naturligt flow, som får leveret en masse detaljer og baggrundsinformation om karaktererne, men uden det virker forceret. Hovedrollens mor er lidt anstrengt, og virker karikeret, så her er skuespillet ikke imponerende, men derudover er det begrænset, hvad man kan klage over på det punkt.Til gengæld må man godt brokke sig over effekterne. I horrorfilm har man to oplagte muligheder; Realisme eller splat. Med et sted midt i mellem, hvor det skal se ægte ud, mens udførslen er klodset og blodet ligner ahornsirup i en sådan grad, at man får lyst til pandekager? Nej, så kan historie og skuespil ikke længere holde illusionen i live. Og jo mere “blod” der kommer, des mere går det ned af bakke for filmen. Overordnet er den dog bestemt seværdig og især hovedrolleindehaveren, Leah Pipes, skal vi nok komme til at se meget mere til – ikke mindst fordi hun er med i den kommende (og meget omdiskuterede) remake af ‘Sorority Row’ i selskab med bl.a. Rumer Willis.

:: Heaven of Trivia ::

Brittany Snow var oprindeligt hyret til rollen som Melanie, men hun hoppede fra for at medvirke i ‘Hairspray’; Leah Pipes gik derfor ind og erstattede hende. Derudover har den vundet “Best Feature” ved New York City Horror Film Festival.

Fakta

(Originaltitel: Fingerprints)

På DVD: 29-06-2009
Genre: Gyser / Horror / Thriller
Instr.: Harry Basil
Medv.: Leah Pipes, Kristin Cavallari, Lou Diamond Phillips, Sally Kirkland, m.fl.
Land: USA, 2006

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg