Den 3. sæson af American Horror Story, der kommer til at handle om hekse, er netop gået i gang med at filme, og den får premiere i USA den 9. oktober 2013. De har også allerede titlen på plads for de første 3 afsnit:
- Episode 3.01 – “Bitchcraft” (9. oktober 2013)
- Episode 3.02 – “Boy Parts” (16. oktober 2013)
- Episode 3.03 – “The Replacements” (23. oktober 2013)
En af skaberne, Ryan Murphy, afslørede i fredags, at American Horror Story: Coven kommer til at handle om Salem vs. voodoo. Han sagde følgende:
“The witches of Salem, the smart ones, got out very early and they were none of the ones who were burned. They all gravitated toward New Orleans, where they now live, and every generation has a great witch who has the most powers of them all, and that’s called the Supreme. Ms. Jessica Lange is the Supreme.”
På en nylig paneldiskussion blev det afsløret, hvilke karakterer nogle af de forskellige skuespillere skal spille i denne sæson. De to førstnævnte er baseret på rigtige personer:
Kathy Bates: Den historiske seriemorder Marie Delphine Lalaurie. Lalaurie var en populær Lousiana rigmandsfrue i begyndelsen af 1800’erne, indtil brandfolk opdagede torturerede slaver i hendes kælder. Sjovt nok var Kathy Bates oldefar læge for naboen til Lalaurie.
Angela Bassett: Voodoo præstinden Marie Laveau – dog løst baseret. Laveau var kendt som The Voodoo Queen of New Orleans og var en meget magtfuld figur i 1800-tallet.
Jessica Lange: En heks ved navn Fiona.
Sarah Paulson: Cordelia, Fiona datter, og meget bevidst opkaldt efter Kong Lears datter i Shakespeare stykket.
Derudover ved vi, at Lily Rabe, Frances Conroy, Patti Lupone, Evan Peters, Gabourey Sidibe, Taissa Farmiga, Emma Roberts, Denis O’Hare og Alexandra Breckinridge også medvirker i 3. sæson.
Det siges, at American Horror Story: Coven får masser af humor tilføjet – men kender vi dem ret, så er det hele ikke bare sjov og ballade.