Så faldt endnu en af de film, vi følger på heavenofhorror.dk. Denne gang gik det ud over ‘Dream House’.
‘Dream House’ skulle have haft premiere den 8. december 2011, men den er nu uden premieredato på kino.dk.
Det er ikke sikkert, at den er droppet helt, da de i det mindste ikke har skrevet “Filmen er ikke planlagt til premiere i biografer tilknyttet kino.dk”. Men chancen for at den kommer på igen, er nok meget lille…
I ‘Dream House’ spiller Daniel Craig og Rachel Weisz et par, der flytter ind i et hus, for senere at opdage at deres ellers så idylliske hjem har været gerningsstedet for en forbrydelse.
Den har slet ikke tjent sig selv ind i USA, så det er muligt, at Nordisk Film bare har valgt ikke at satse på den.
Vi følger filmens skæbne…
- Hvilke gyserfilm skal jeg se fredag den 13. juni 2025? - 13/06/2025
- Hvorfor ser vi gyserfilm på fredag den 13.? 🩸🔪 - 11/06/2025
- Netflix i juni 2025: Gyserfilm, Thrillere & Sci-fi - 27/05/2025