Udover ‘La Horde’ byder Frankrig i år også på gyseren ‘Le Meute’ (The Pack) til december.

Filmen er skrevet og instrueret af debutanten Frank Richard og producerne bag ‘Inside’ (À l’intérieur) står også bag denne gang. Medvirkende tæller bl.a. Émilie Dequenne, Yolande Moreau – og Phillipe Nahon, som nogle nok vil genkende som morderen fra ‘Haute Tension’. Filmen har premiere i Frankrig i december 2009.

Charlotte kører en dag gennem et øde landdistrikt, og samler på vejen en blaffer op ved navn Max. De holder ind ved et lastbil-stop, drevet af en kvinde ved navn Spack. Da Max forsvinder i baren, beslutter Charlotte sig for at undersøge det nærmere, og tingene udvikler sig drastisk. Charlotte befinder sig midt i Spack’s grusomme menneskefarm med andre fanger, semi-levende eller døde, der opdrættes for at blive fodret til Spack’s “børn” – en horde af blodtørstige væsner, der kommer op af jorden hver nat for at fodre på frisk menneskeblod.

Vi venter spændt på traileren!

Nadja "HorrorDiva" Houmøller