Kommende gyserfilm: Grudge (2020)

Sponsoreret indlæg. Husker du den fænomenale gyser The Grudge fra 2004? Den med den skræmmende, lille dreng og hans kat og en om end endnu mere skræmmende forbandelse. Den var stjernespækket og vellavet og den får nu endnu et amerikansk reboot, og hvis du læser med her, kan du finde ud af, hvad det kommer til at indebære, og hvad det kommer til at betyde for hele den populære franchise.

Første gang de fleste af os stiftede bekendtskab med den uhyggelige forbandelse var i 2004, da den japanske instruktør Takashi Shimizu i samarbejde med Sam Raimi producerede The Grudge med Sarah Michelle Gellar, Jason Behr, og Bill Pullman i hovedrollerne, men den amerikanske film var faktisk en remake af Takashis japanske original med titlen Ju-On fra 2002.

Ju-On handler også om en forbandelse, som bliver udløst, da Taeko myrder sin kone, Kayako, sønnen Toshio og familiens kat i et anfald af sygelig jalousi, fordi han tror, at hans kone har en affære. Denne grusomme handling udløser en forbandelse og familien bliver bragt tilbage til verden som spøgelser med evnen til at påvirke den levende verden. Kayakos spøgelse myrder Taeko og dermed begynder en cirkel af ondskab og alle, der kommer ind i huset vil blive opslugt af forbandelsen.

En amerikansk remake

To år senere bliver den amerikanske version lavet og Sarah Michelle Gellar spiller Karen – en amerikansk sygeplejerske, som arbejder i Japan. Hun bliver kaldt ud til et hus, hvor der ligger en ældre og meget syg amerikansk kvinde. Huset er det samme hus, som Taeko myrdede sin familie i, og Karen bliver udsat for forbandelsen. Der bliver ofte lavet amerikanske remakes af udenlandske film, som for eksempel The Orphanage¸og nogle klarer sig godt, mens andre klarer sig knap så godt. Den amerikanske remake af Ju-On blev trods dets skrabede budget et box office-hit og publikum elskede den. Den formod nemlig at fange det, som gjorde den japanske version så skræmmende og fascinerende.

Den originale japanske version, Ju-On, benytter sig nemlig meget af at skabe en atmosfære, der er tyk af forventning og angst og den spiller på folks frygt og overtro. Disse to ting er nogle af de stærkeste virkemidler i film og kan alene sætte scener og indgyde frygt i publikummet. Faktisk har overtro altid spillet en stor rolle i menneskets liv lige fra overtro omkring sorte katte, at gå under stiger, og til antallet af personer ved et bord, og selv (og måske endda) overtroen omkring numre og amuletter, som er hyppigt anvendte ved kasinoernes spilleborde. The Grudge, ligesom mange andre gode gyserfilm, spiller på den latente overtro og den frygt, der er omkring spøgelser og de døde generelt og disse temaer er med til at sætte et skræmmende mood.

En hel franchise og en ny reboot

Efter The Grudge blev en kæmpe succes, blev der fulgt op med den obligatoriske efterfølger: The Grudge 2 i 2006 og The Grudge 3 i 2009. Meget kan man sige, men titlerne er alt andet end originale. Alligevel fik de to efterfølgere også en god portion succes og nu foreligger der altså en mulighed for en ny reboot i 2020. Filmen skulle efter sigende have haft premiere i sensommeren 2019, men er altså blevet skubbet til næste år og den foreløbige udgivelsesdato lyder nu på den 2. januar 2020. I modsætning til The Grudge fra 2004 med Gellar, Behr, og Pullman har denne nye opfølger ikke det store at trække med i forhold til stjerneskuespillere. Instruktøren bliver den unge amerikaner Nicolas Pesce, som blandt andet er kendt for The Producers og Eyes of My Mother. Præmissen bliver mere eller mindre den samme som originalen, dog med en ung kvinde, der myrder sin familie i et hus med en grusom forbandelse. En ung, kvindelig efterforsker bliver sat på sagen og finder ud af, at huset er besat af et ondskabfuldt og hævngerrigt spøgelse, som forbander alle, der kommer i kontakt med huset.

Der er lidt blandede følelser omkring denne reboot og mange spekulerer på, om det mon er smart at genoplive en så succesfuld filmfranchise – kan man gøre den kunsten efter? Det er selvfølgelig svært at svare på og der er nok ikke så meget andet at gøre end at vente på, at den endelig får premiere, så vi selv kan se den og give den en velfortjent anmeldelse. For ét er sikkert: Den skal helt klart ses og så må vi se, hvad vurderingen lyder på og om den kan leve op til sine forgængere. Potentialet er der, præmissen er på plads, og der er alle muligheder for at lave den til et hit. For der er ingen tvivl om, at den kommer til at trække publikum til sig – spørgsmålet er bare, om den så kan leve op til forventninger?