For et halvt år siden kom der en trailer til Chris Smith’s (‘Severance’, ‘Creep’) nyeste projekt, ‘Triangle’, som hurtigt forsvandt igen, da den var ret så ringe. Denne gang får vi endelig en langt bedre (og officiel) trailer til den britiske direktørs seneste horror film.

Da Jess tager på en yacht tur med en gruppe venner, kan hun ikke slippe fornemmelsen af, at der er noget galt. Hendes mistanke bliver realiseret, da yachten rammer en storm, og gruppen er tvunget til at gå om bord på et krydstogtskib for at komme i sikkerhed – et skib Jess er overbevist om, at hun har været på før. Skibet synes øde, uret om bord er stoppet, men de er ikke alene … Nogen har tænkt sig at jage dem, én efter én. Og Jess sidder ubevidst med en viden, som kan få dem ud af dette helvede. 

‘Triangle’ har Melissa George, Liam Hemsworth, Holly Marie Combs og Rachael Carpani i de bærende roller, og er åbningsfilmen til Frightfest næste måned. Smith’s næste film er en middelalder/pest gyser kaldet ‘Black Death’.

Officiel trailer >

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg