En ny film har fået en masse buzz på diverse horrorsites, og lover en ny – og potentielt endda meget interessant – film, der beskrives som en “vampyr-horror-komedie”.
Filmen er britisk produceret, foregår i Rumænien og har primært rumænske skuespillere, men sproget er engelsk. Dette betyder også, at vi nok kan forvente en del interessante accenter, som til dels bruges som et humoristisk og kitch element.
Hovedpersonen Vlad [et oplagt navn i en vampyrfilm] undersøger et mildest talt mystisk dødsfald i sin bedstefars landsby. Det viser sig hurtigt, at eks-kommunisten Constantin Tirescu og hans kone, har haft en finger med i spillet, men da Vlad konfronterer dem, opdager han, at de rigeste jordejere i landsbyen, ikke bare dræner indbyggerne for deres jord, men også deres blod.
Selve titlen refererer til en gammel myte, som siger, at sjæle vil vende tilbage for at søge retfærdighed, hvis de har oplevet ugerninger – og så er disse sjæle naturligvis sultne efter blod.
- Ash – Anmeldelse | Prime Video (2/6) - 28/04/2025
- Havoc – Anmeldelse | Netflix (3/6) - 25/04/2025
- YOU: Sæson 5 – Anmeldelse | Netflix - 24/04/2025