Så siges det, at du bør prøve at se ‘Header’, som skulle være en film, der overtræder de flestes grænser for modbydelighed.

Det skal siges, at vi endnu ikke har set ‘Header’, men efter lidt søgning på nettet, kan vi se, at folk er begejstrerede for filmen. Der advares dog alle steder om, at den IKKE er til folk med sarte nerver!

Plottet lyder som følgende:

ATF (Alchohol, Tobacco, Firearms) agenten Stewart Cummings spiller på begge sider af loven, da han skal finansiere sin syge kærestes dyre medicin-regninger. Mens han er i marken, bliver han en dag fanget i en mareridtsagtig krydsild af en blodig familiehævntogt. Han bliver tvunget til at dykke dybt ned i en række grusomme mord, hvor Cummings støder på den mest forskruede hævnmetode, der nogensinde er udtænkt af mennesker: Header. Hvad er en Header? Det ved kun bonderøven Travis Tuckton og hans onde bedstefar med sikkerhed …Og når du lærer det chokerende svar at kende, vil du aldrig blive den samme igen!

Filmen er baseret på en bog af samme navn skrevet af Edward Lee.

Hvis du har set ‘Header’, må du meget gerne komme med din mening om den.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg