Annubis Productions har for nylig udsendt en pressemeddelelse sammen med traileren til deres nyeste film ’12 Bells’.

Filmen er instrueret og skrevet af Erik Soulliard, som også stod bag ‘The Creek’ (USA, 2007) i samarbejde med Annubis Productions. Dengang deltog filmen i et utal af filmfestivaler og vandt også flere priser, så der er grund til optimisme. Nederst på denne side er et link til traileren, og herunder kommer plottet, som de selv formulerer det:

’12 Bells’ er en film om en meget blandet gruppe bz’ere, som pludselig bliver fanget i en parallel dimension via forskellige døre. Mens de fleste blot er bekendte i starten, bliver gruppen samlet ført ind i en labyrint af gange og værelser, for derefter at blive adskilt af mystiske hændelser og døre. Mens de kæmper for at blive genforenet og finde vejen ud, støder de på et utal af makabre og ofte maniske væsener, der truer deres liv med falsk håb og sadistisk opførsel.

Traileren kan ses på filmens website her

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.