Ifølge Hollywood Reporter’s Heat Vision Blog har Paramount hyret Kevin Greutert, som instruerede ‘Saw VI’, til at lave opfølgeren til kæmpehittet ‘Paranormal Activity’.

De har ligeledes ansat manuskriptforfatteren Michael R. Perry, som primært står bag TV-serier, til at skrive manuskriptet til ‘Paranormal Avitivy 2’, hvor historien indtil videre er ukendt.

Udover at de har ansat ‘Saw VI’ instruktøren, hvor ‘Saw’ klart tabte til ‘Paranormal Activity’ i de amerikanske biografer, så vil de også lade de to næste film i rækken gå op mod hinanden med samme udgivelsesdato i USA – nemlig 22. oktober 2010. ‘Saw VII’ har dog den force, at den er lavet i 3D, hvilket måske kan trække noget ekstra publikum.

Producerne fra den første ‘Paranormal Acitivity’, Jason Blum og Oren Peli, vil igen stå bag opfølgeren.

For en gang skyld tror jeg godt, at vi kan regne med, at dette er en gyserfilm, som IKKE bliver fjernet fra dansk biografdistribution, inden den overhovedet har fået en chance.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg