Ifølge tv2.dk kommer den nye vampyrserie ‘The Vampire Diaries’ på TV3 i løbet af februar.

‘The Vampire Diaries’ handler om teenagepigen Elena (Nina Dobrev, DeGrassi: The Next Generation), der starter i Mystic Falls High School, efter hun har mistet begge sine forældre i en bilulykke. Her bliver hun venner med den flotte, men lidt mystiske Stefan (Paul Wesley, Army Wives).

Men pludselig dukker Stefans ældre bror, Damon (Ian Somerhalder, Lost), også op i byen. Og Elena ved slet ikke, at de to brødre er vampyrer og begge hungrer efter at smage hendes varme blod.

Serien har premiere på TV3 i uge 6 eller 7 – den endelige dato er stadig ikke helt på plads.

** OPDATERING **

Serien starter på TV3 den 11. februar kl. 21.00 med genudsendelse 14. februar kl. 12.05.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller