Forleden fortalte vi om den omtalte gyser/thriller ‘Sinister’ – nu har den fået en dansk premieredato.

Scanbox har købt rettighederne til ‘Sinister’, som de indtil videre har sat til at få dansk biopremiere 1. november 2012.

Ethan Hawke spiller hovedrollen som krimi-forfatteren, der slæber sin kone og to børn landet rundt, for at undersøge gerningssteder i et desparat forsøg på at få inspiration til sine skriverier. Da han flytter sin familie ind i et hus, hvor en anden familie er blevet myrdet, begynder han at finde videooptagelser, som afslører nogle forfærdelige sandheder om mordet i huset.

‘Sinister’ er instrueret af Scott Derrickson (The Exorcism of Emily Rose, The Day the Earth Stood Still), og han har også været med til at skrive filmen. Jason Blum producerer bl.a. – han stod også bag fx ‘Paranormal Activity’-filmene samt ‘Insidious’. Udover Ethan Hawke medvirker bl.a. også Vincent D’Onofrio, James Ransone og Juliet Rylance m.fl.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg