Da ‘Scream 4’ blev lavet, var det planen, at det skulle være starten på endnu en trilogi, men da den “kun” indtjente $97 millioner på verdensplan med et budget på $40 millioner, blev planerne lagt i skuffen.

Men for nylig har filmmogulet Harvey Weinstein (Dimension Films) udtalt, at han er ved at overtale sin bror Bob Weinstein til, at de skal få afsluttet filmserien med ‘Scream 5’, hvorefter de kan lade MTV overtage faklen med en TV serie version af ‘Scream’, som skal instrueres af Wes Craven.

Dog kommer TV serien og filmene ikke til at hænge sammen, da TV serien får sit eget liv – og sidstnævnte får højst sandsynligt et overnaturligt twist.

Det forventes, at TV serien får premiere i sommeren 2014, hvorimod ‘Scream 5’ endnu blot er på forhandlingsplan.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.