Den skæve thriller / komedie The Voices skulle egentlig have været vist ved CPH PIX sidste år, men det gik i vasken.
Nu har filmen så fået en dansk premieredato: 12. marts 2015.
Ryan Reynolds spiller en elskværdig, men mærkelig fabriksarbejder på en badekarsfabrik, som længes efter en kvindelig kollega i regnskabsafdelingen.
Men deres forhold tager pludselig en morderisk drejning, og Jerrys “talende” husdyr – en ond kat og en god hund – prøver begge at vejlede ham gennem situationen.