Opdateret 3. maj: ‘The Raven’ får alligevel almindelig premiere i de danske biografer, så du kan stadig nå at se den på det store lærred.

‘The Raven’ er blevet sablet ned af de amerikanske anmeldere, og dette gør nok, at den danske distributør har fået kolde fødder. Der er nu sendt følgende besked er sendt ud ang. filmen:

ENESTE CHANCE FOR AT SE THE RAVEN!

Den danske premiere på The Raven med John Cusack i hovedrollen er sidste øjeblik blevet afblæst. Det vil sige det ikke bliver muligt at se filmen i de danske biografer – lige bortset fra i morgen kl. 19:00 i BioCity, hvor vi har den første, sidste og eneste visning af filmen. Hvis dette er filmen, du har ventet på, er det altså bare om få købt en billet.

Så den eneste biografvisning i Danmark er altså i aften, 2. maj 2012, og billetterne koster 70 kr.

Plottet til ‘The Raven’ er følgende:

Da en mor og datter bliver fundet brutalt myrdet i det 19. århundredes Baltimore, gør detektiven Emmett Fields en forbløffende opdagelse: Forbrydelsen ligner et fiktivt mord beskrevet i blodige detaljer i den lokale avis, en del af en samling historier skrevet af den sociale paria Edgar Allan Poe. Poe bliver afhørt af politiet, da et andet uhyggeligt mord sker, som er inspireret af en populær Poe historie. Fields konstaterer, at en seriemorder er på fri fod, og Poes historier er baggrund for hans blodige rasen. Fields beder forfatteren om hjælp til at stoppe angrebene, men først da det viser sig en person tæt på Poe sandsynligvis er morderens næste offer, går Poe helhjertet ind i jagten på morderen, før det er for sent.

Filmen er ellers instrueret af James McTeigue, som står bag den geniale ‘V for Vendetta’ samt den overraskende gode ‘Ninja Assassin’. Den har pt. 22% fra anmelderne på Rotten Tomatoes, mens brugerne derinde har givet den 60%. På IMDb har den 6.8, så det lader til at publikum er mere glade for den. Hvis du selv vil vurdere filmen, så bliver ‘The Raven’ vist i alle landets BioCity biografer samt Kinopalæet i Lyngby og Palads i København.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.