Selvom det er en remake af Wes Craven’s ‘Last House on the Left’ fra 1972, så er dette en helt separat film. Dog stadig med Wes Craven inde over, selvom han denne gang har indtaget producer rollen og overladt manuskriptet til bl.a. Carl Ellsworth, der også lavede manuskriptet til genindspilningen af ‘Disturbia’ (USA, 2007).

Instruktørstolen tilfaldt til gengæld den næsten uprøvede Dennis Iliadis. Før denne film havde han reelt kun instrueret én enkelt film (‘Hardcore’), som dog var en Tarantino-agtig action-horror film, lavet i sit hjemland, Grækenland.

Med denne film fanger han flot alle de små nuancer, som historien byder på. Man får bogstavelig talt lyst til at skrige ad skærmen, når man som publikum sidder med en viden, som karaktererne endnu ikke er bevidste om. Netop derfor nyder man det også ekstra meget, når hævnens time endelig kommer.

Det er en film, som i stor grad bæres af dygtige skuespillere og et godt manuskript. Eneste irritationsmoment – som til gengæld er ret stort – var den lidt svage behandling af den største skurk. Og dette kom efter der virkelig var lukket op for de mest dyriske handlinger.

Så er en knytnæve i masken altså ikke nok, og man sidder for første gang og forstår ikke, hvordan personerne kan holde sig tilbage, når de har mulighed for hævn. Men som man siger “all is well that ends well”.

Det er god underholdning, filmen har et godt tempo, og helt overordnet kan den anbefales. Dog skal man forvente mere action end horror, selvom der er en grum uhygge gennem det meste af filmen.

:: Heaven of Trivia ::

Ifølge Gorezone Magazine var filmen lavet som en direkte-til-DVD film med udgivelse i oktober 2009, men efter positive screenings i efteråret 2008 blev det besluttet at frigive filmen i biografen.

Fakta

(Originaltitel: Last House on the Left)

I biografen: 17-07-2009
På DVD: 24-11-2009
Genre: Gyser / Thriller
Instr.: Dennis Iliadis
Medv.: Monica Potter, Tony Goldwyn, Sara Paxton, m.fl.
Land: USA, 2009

 

Plot

John og Emma er flinke mennesker. Derfor byder de selvfølgelig fire mennesker, som er kørt galt velkommen i deres sommerhus. Strømmen er gået og telefonen er død, så de forsøger så godt de kan selv at hjælpe de nødstedte. Hvad ægteparret ikke ved er, at de fire mænd er fanger på flugt. Og værre endnu: At banden kort forinden voldtog John og Emmas datter og efterlod hende hårdt såret i sommerhusområdet. Gyseren er en genindspilning af Wes Cravens berygtede film af samme navn fra 1972.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.