30 Days of Night: Dark Days (3/6)

:: Anmeldelse ::

Jeg kunne godt lide ’30 Days of Night’ og den særlige måde, hvorpå vampyrer blev portrætteret – både visuelt og selve deres karakteristik og historik. Samtidig var meget af filmens styrke også, at den fandt sted på en meget øde lokation, og man derfor til dels kunne “købe” plottet. Derfor synes jeg også, at opfølgeren mister en del, når vi nu flytter historien til Los Angeles, hvor vampyrerne også huserer men dog i det skjulte, som vi er vant til at se det i alle andre vampyrfilm.

Det hele virker lidt (meget!) søgt, og alene det faktum at vi nu ser andre skuespillere spille karaktererne fra første film – omend de nogen gange slipper med kun at vise vedkommende bagfra – får filmen til at virke som en andenrangsfilm. Dette hjælper Mia Kirshner og Harold Perrineau lidt på, da de trods alt har haft massiv succes i deres kæmpe TV-serie hits. Perrineau havde en af hovedrollerne i fængselsserien ‘Oz’ og den netop afsluttede ‘Lost’ (foruden interessante roller i både ‘Matrix’ 2+3 og ’28 Weeks Later’), mens Kirshner også var en af hovedrolleindehaverne i ‘The L Word’ og lige nu er aktuel i ‘The Vampire Diaries’. Men disse stjerner giver også kun lige et boost til en sequel, der dog ikke virker som en reel opfølger. Mere som et rent pengeprojekt, hvor man går på kompromis med lidt for meget. Og ingen af de to førnævnte har vanvittigt interessante roller at arbejde med, så det er kun deres kendte ansigt, der kan hjælpe lidt.

Hovedrollen som Stella spilles af Kiele Sanchez (Melissa George spillede rollen i første film), og det er absolut ikke fordi hun gør det dårligt. Jeg synes, hun er en udmærket skuespiller, og gjorde det også meget godt i ‘A Perfect Getaway’ (2009) overfor bl.a. Milla Jovovich. Og så har hun såmænd også være med i en sæson af ‘Lost’. Det er bare en lidt kedelig historie, hun har fået her, og det er ikke meget, hun får at arbejde med.

Det lyder frygtelig negativt alt sammen, men ret skal være ret, og underholdningen var da fin nok. Ingen kæmpe oplevelse, og handlingen er noget tyndbenet samtidig med, at man aldrig kan eller ønsker at involvere sig i de forskellige karakterer. Det bliver derfor underholdning, der hurtigt er glemt igen, og man sidder med en følelse af, at det er frygtelig ærgerligt, de ikke formåede at trække på lidt mere på de gode ting fra den første film.

:: Heaven of Trivia ::

Det siges, at Melissa George egentlig var interesseret i at gentage rollen, men desværre ikke kunne pga. andre projekter, som ikke passede med tidsplanen for denne film. Derfor bliver rollen som Stella nu spillet af Kiele Sanchez.

Fakta

• About
• Latest Posts

Karina "ScreamQueen" Adelgaard

Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

Latest posts by Karina "ScreamQueen" Adelgaard (see all)

• Glasklokken – Anmeldelse | Netflix - 15/04/2025
• The Stolen Girl – Anmeldelse | Disney+ - 14/04/2025
• Black Mirror: Sæson 7 – Anmeldelse | Netflix - 10/04/2025